Gastronomi i Oberfranken: Færre skatter, men ingen schnitzelrabatter!

Gastronomi i Oberfranken: Færre skatter, men ingen schnitzelrabatter!

Cateringbranchen i Oberfranken går et spændende, men også udfordrende år i møde. Den 1. januar 2026 falder salgsafgiften for cateringvirksomheder fra 19 til 7 procent. Denne gode nyhed kommer dog ikke uden skepsis, som mad-fornøjelses-restauranternes fagforening (NGG) giver udtryk for. Rainer Reißfelder, fungerende administrerende direktør for NGG Oberfranken, har alvorlige bekymringer for, at restauratører rent faktisk vil videregive disse skattebesparelser til deres gæster. I stedet vil besparelserne kunne bruges til andre driftsomkostninger eller til højere lønninger, som der er et presserende behov for på grund af stigende inflation og den nye mindsteløn. [Wiesentbote].

Indtjeningen i cateringbranchen er også lige nu i fokus, for fra 1. januar 2026 hæves mindstelønnen til 13,90 euro i timen. Denne stigning følger det allerede forhøjede beløb på 12,82 euro, som har været gældende siden 1. januar 2025. Ifølge en udtalelse fra Enzo Weber fra Institut for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsforskning repræsenterer stigningen i mindstelønnen et "kompromis med en følelse af proportioner". Omkring seks millioner medarbejdere i sektorer som detailhandel, catering, logistik og rengøring vil nyde godt af det. Minimumslønkommissionen traf beslutningen efter lange forhandlinger, hvor SPD også bekræftede, at den var enig i forslaget. ZDF understreger, at denne stigning betragtes som den største lønstigning, som arbejdsmarkedets parter har besluttet siden indførelsen af ​​mindstelønnen.

Gastronomiens udfordringer

Cateringbranchen selv er stærkt påvirket af op- og nedture i økonomien. Et kig på statistikken viser, at branchen har oplevet talrige turbulenser de seneste år. NGG advarer om, at på trods af de positive tegn som skattelettelser og lønstigninger, ligger de reelle udfordringer i at forbedre arbejdsforholdene og sikre rimelige lønninger. At integrere skattebesparelser i lønnen er et vigtigt emne og kan være afgørende for at øge cateringbranchens attraktivitet.

Et andet væsentligt punkt er restauranters og caféers reaktion på disse stigende krav. I Kulmbach-kvarteret er der for eksempel omkring 140 cateringvirksomheder med omkring 720 ansatte, som nu må spørge sig selv, hvordan de kan implementere de nye lønkrav. NGG efterlyser i den forbindelse et løntillæg til køkkenhold og servicepersonale for at gøre udviklingen i cateringbranchen realistisk. GVO Personal informerer om, at stigningen i mindstelønnen kan udløse en væsentlig ændring i branchen, især i betragtning af, at mange arbejdere i cateringbranchen kunne drage fordel af højere indkomst og bedre arbejdsforhold.

Konklusioner

De kommende måneder i cateringbranchen vil være præget af nøgleøjeblikke. Restaurantejere står over for beslutninger om, hvordan de skal håndtere momsnedsættelsen og mindstelønsstigningen, og om de skal bruge skattebesparelserne til at hæve lønningerne eller investere i andre dyre områder. Det er stadig uvist, om gæsterne snart får gavn af lavere priser, eller om nedsættelsen af ​​momsen forbliver bag lukkede døre.

Overordnet set er det vigtigt at følge udviklingen tæt og aktivt spørge gæsterne, hvordan restauratører implementerer de geopolitiske og økonomiske forandringer i branchen. De næste skridt vil ikke kun påvirke medarbejdernes indkomst, men vil også have en varig betydning for kvaliteten og udbuddet i cateringbranchen.