Rædsel blandt eksiliranere: Merz' udtalelser foruroliger samfundet

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et iransk eksil i Nürnberg udtrykker rædsel over Merz' udtalelser om Israel og indvirkningen på det iranske samfund.

Ein Exil-Iraner in Nürnberg äußert Entsetzen über Merz' Äußerungen zu Israel und die Auswirkungen auf die iranische Community.
Et iransk eksil i Nürnberg udtrykker rædsel over Merz' udtalelser om Israel og indvirkningen på det iranske samfund.

Rædsel blandt eksiliranere: Merz' udtalelser foruroliger samfundet

I de seneste dage har det iranske samfund i Tyskland i stigende grad lidt under den politiske udvikling. Især udtalelserne fra kansler Friedrich Merz, der beskrev Israel som "snavset arbejde" for Vesten, forårsagede bølger. Bahman Abedini, en iransk eksil fra Nürnberg, der flygtede fra Iran i slutningen af ​​1980'erne, udtrykker sin rædsel over disse udtalelser. Abedini forklarer, at han har afbrudt kontakten til sin familie i Iran for at beskytte dem mod mulig undertrykkelse, og beskriver den frygt, som mange iranere føler for deres kære. Som br.de rapporterer, lider det iranske samfund som aldrig før under det politiske pres, som mange af deres landsmænd oplever derhjemme.

Den politiske reaktion i Tyskland fulgte prompte: SPD og De Grønne kritiserede skarpt Merz' ordvalg. SPD-politikeren Adis Ahmetovic beskrev udtalelserne som ikke særligt effektive, mens Luise Amtberg fra Miljøpartiet de Grønne beskrev dem som "kyniske og uvidende". På trods af kritikken forsvarede Merz sine udtalelser og forklarede, at de stort set blev mødt med godkendelse. Det er tydeligt her, at debatten om Iran og det israelsk-iranske forhold laver bølger ikke kun i disse to lande selv, men også på den internationale scene.

Militære konflikter og strategiske interesser

Iran annoncerede for nylig militære angreb på Israel, som general François Chauvancy sagde var beregnet til at være en del af landets strategiske kommunikation. Han påpegede dog, at disse angreb trods deres alvor ikke har opnået nogen væsentlig succes. Irans angreb testede ikke kun dets militære kapaciteter, men afslørede også Israels sårbarhed over for sådanne angreb. Ifølge mena-researchcenter.org blev der brugt forældede militærteknologier, hvilket rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang Iran stadig kan udgøre en alvorlig trussel mod Israel.

På den geopolitiske arena forbliver Iran isoleret på trods af sine regionale ambitioner. Arabiske stater viser stigende interesse for en tilnærmelse til Israel, hvilket yderligere svækker Irans strategiske position. De militære konflikter er ikke uden konsekvenser. Israel planlægger allerede gengældelsesforanstaltninger, selvom USA ser dette som risikabelt. De militære operationer i Det Røde Hav, hvor Iran forsøger at mobilisere militære ressourcer gennem houthierne, viser også kompleksiteten af ​​situationen i Mellemøsten.

Det indenrigspolitiske billede i Iran

Herhjemme står iranerne dog over for helt andre udfordringer. Ifølge oplysninger fra bpb.de er landets økonomiske situation blevet drastisk forværret i de seneste år. Kombinationen af ​​international isolation, dårlig ledelse og korruption har alvorligt påvirket livskvaliteten for mange iranere. Statistikker viser, at mindst 30 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og at inflation og høj arbejdsløshed præger hverdagen.

Efter præsident Raisis død og det kommende mellemvalg i juli 2024 viser analyserne en historisk lav valgdeltagelse og en dyb mistillid til det politiske systems retfærdighed. Reformløfter fra den nye præsident Masoud Peseschkian vækker håb om forandring, men det er tvivlsomt, om de kan gennemføres i virkeligheden. Den iranske opposition er fortsat forskelligartet, men den fælles vej til forandring er inkonsekvent og præget af talrige forskelle.

Abedini, der lever i eksil, håber på muligheden for et frit Iran trods alle odds. For ham er det klart, at forandringer i Iran skal komme fra iranerne selv og ikke gennem eksterne militære interventioner. Som han udtrykker det, er vejen til at befri det iranske folk ikke gennem israelske angreb, men skal være et internt anliggende. I stressede tider helliger han sig selv til at restaurere tæpper for at finde en smule fred og sindsro.

I mellemtiden er det stadig at se, hvordan udviklingen i Mellemøsten vil fortsætte med at udvikle sig, og hvilken indflydelse de vil have på den iranske befolkning og dens diaspora.