Suche
Mein Konto
Studenterprojekt i Passau: Jødisk historie kæmper for synlighed!
Et studenterprojekt i Passau er dedikeret til byens jødiske historie, forsker i arven fra familien Bernheim og sigter mod en erindringskultur.
Studenterprojekt i Passau: Jødisk historie kæmper for synlighed!
I Passau, en by med en begivenhedsrig jødisk historie, er elever fra Leopoldinum Gymnasium engagerede i mindekulturen. Under ledelse af Antje Spielberger lancerede 16 studerende projektet "Jewish to go" som en del af et P-seminar. En central aktør er Omid Babakhan, som er særligt interesseret i en gammel erhvervsbygning, der engang tilhørte den jødiske købmandsfamilie Bernheim. På trods af den dybe historie, denne bygning rummer, er der stadig ingen indikation af, hvad den betyder for byen og dens jødiske fortid. Ifølge rapporten af Søndagsavis Gruppen vil gerne installere QR-kodetavler på historiske steder for at gøre historien håndgribelig for alle.
Familien Bernheim, der engang var aktiv i Passau fra omkring 1898 til 1935, har en interessant fortid. I tiden før Anden Verdenskrig drev hun ikke kun en succesrig forretning, men var også en del af bylivet. Så fortalt Nedre Bayern Wiki at Alfred og Berta Bernheim blev tvunget til at sælge deres forretning i 1935. Familiens efterkommere, som nu bor spredt ud over Frankrig, Israel, USA og Storbritannien, husker også deres rødder i Passau. Et besøg i byen af familien Bernheim i 2008 vidnede om denne varige arv og interesse for deres historie.
Hukommelse og resonans
Men på trods af den intensive forberedelse og positive tilbagemeldinger, projektet modtog, forbliver anmodninger om støtte fra byen Passau ubesvarede. Det rejser spørgsmål om, hvor seriøst byen behandler sin egen historie. Dekan Jochen Wilde roste projektet og vil gerne bidrage aktivt til at revitalisere erindringskulturen. Der blev stiftet en initiativgruppe for at udvikle en "erindringssti". Spørgsmålet er, om byforvaltningen vil efterkomme elevernes ønsker, og om der kommer en større offentlig involvering.
I en bredere sammenhæng er diskussionen om erindringskulturen særligt relevant. I de senere år har synet på, hvordan samfundet håndterer den nationalsocialistiske fortid, ændret sig. Debatten om en inkluderende tilgang til hukommelse og spørgsmålet om, hvordan migranter kan integreres i denne kultur, er blevet mere eksplosiv. En artikel af bpb behandler dette aspekt og viser, at mange stemmer og minder, der er en del af samfundets mangfoldighed, hidtil er forblevet uhørt. En post-migrant erindringskultur kunne være med til at inddrage alle i diskussionen.
Afslutningsvis er det tilbage at sige, at engagementet fra eleverne på Leopoldinum Gymnasium er et vigtigt tegn på, at byens jødiske historie ikke bør glemmes. De udfordringer, der stadig eksisterer, er lige så åbenlyse som de muligheder, der opstår ved nye tilgange og offentlig deltagelse.