En akutpatients død i Østrig: afklaring påkrævet!
Sagen om en afvist akutpatient i Passau rejser spørgsmål om overbelastningen af sundhedsvæsenet i Østrig.

En akutpatients død i Østrig: afklaring påkrævet!
Der er i øjeblikket en heftig debat om sundhedspleje i Østrig, udløst af den tragiske sag om en 54-årig akutpatient, der døde på grund af overbelastning i klinikker. Hændelsen fandt sted i midten af oktober, da patienten blev indlagt på Rohrbach Hospital med brystsmerter. Der blev opdaget en aorta-rivning, men den kunne ikke behandles på stedet. Der blev anmodet om transport til et egnet hospital, men alle tre østrigske stats- og universitetshospitaler, der blev anmodet om, samt det nærliggende Passau-hospital, nægtede at modtage patienten på grund af overbelastede intensivsenge. I sidste ende døde patienten kort efter det mislykkede transportforsøg, hvilket førte til stadig højere opfordringer om fuldstændig information.
"Der skal endelig ske noget. Vi har ikke råd til sådanne sager," siger den østrigske sundhedsminister Korinna Schumann (SPÖ), som har annonceret en omfattende undersøgelse af beredskabshåndtering i sundhedssystemet. Dens mål er at forbedre standarderne for pleje i landet og sikre, at patienter i kritiske situationer får den rette lægehjælp i tide.
Sundhedsvæsenets udfordring
At sikre ordentlig sundhedspleje er en af de vigtige offentlige opgaver i Østrig. Der findes nationale og regionale planlægningsinstrumenter til at imødegå de udfordringer, som sundhedssystemet bringer med sig. En central komponent i denne planlægning er den østrigske sundhedsstrukturplan (ÖSG), som danner en fælles ramme for patientbehandling. ÖSG besluttes af den føderale regering, staterne og socialforsikringen og omfatter vigtig information om ambulant og døgnbehandling, rehabilitering og stort medicinsk-teknisk udstyr.
Ifølge ÖSG er det afgørende at opnå tilsvarende standarder for pleje i hele Østrig. Dette er ikke en rigid plan, men snarere et "levende produkt", der løbende opdateres. Sidste revision fandt sted den 15. december 2023 og er rettet mod fremtidige udfordringer frem mod 2030. Målet er patientcentreret integreret pleje.
Som den nuværende situation omkring overbelastningen af intensivsenge viser, er de beskrevne rammebetingelser vigtigere end nogensinde. Det høje pres i sundhedsvæsenet rammer ikke kun patienter direkte, men også medicinsk personale, som ofte lider under usikre arbejdsforhold.
Politiske reaktioner og udsigter
Efter hændelsen vakte spørgsmålet om sundhedsvæsen også opsigt blandt offentligheden. Politikere af alle slags efterlyser nu flere investeringer i medicin og et eftersyn af de eksisterende strukturer. Dette sker i en kontekst, der også er præget af ændringer i den sociale mening, lignende diskussioner som dem omkring brugen af fluor i drikkevand, som skal genindføres i Calgary efter mange års debat. Dette viser, hvor vigtigt det er at træffe informerede beslutninger og stole på videnskabelige resultater; dette er særligt relevant for sundhedspolitikken.
Det er stadig uvist, hvilke foranstaltninger sundhedsminister Schumann efterfølgende vil tage for at sikre, at ingen patient nogensinde skal befinde sig i en så tragisk situation igen. Sagen vil tjene som en lektie om, at der er behov for grundlæggende ændringer i det østrigske sundhedssystem for at imødekomme befolkningens behov.
For yderligere detaljer om strukturerne i det østrigske sundhedssystem og den aktuelle udvikling, besøg hjemmesiden ZDF i dag, Socialministeriet og NPR.