Weimers kulturpolitik: kunstig intelligens eller censur?

Weimers kulturpolitik: kunstig intelligens eller censur?

Wolfram Weimer, statsminister for kultur i over hundrede dage, skaber livlige diskussioner i kulturlivet. I anledning af sin optræden på bogmessen i Frankfurt talte han om kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på litteraturen. Han tiltrak også et par smil med sin AI-version "Weimatar" - tilsyneladende en mindre kontroversiel karakter end ministeren selv, som Backstage Classical rapporterer.

De indledende håb om en afpolitisering af kulturpolitikken blev dog hurtigt dæmpet af Weimers ideologiske indflydelse. Smerteligt skuffede forventninger skiller sig ud fra hans udtalelser, såsom ligningen mellem AfD og Venstre eller forbuddet mod køn i føderale myndigheder og kulturinstitutioner. Kritikere beskylder ham for at bruge populistisk retorik, mens han selv beskrev public broadcasting for eksempel som en "venstrefløj".

Kulturelle beslutninger under pres

Weimer, en dygtig journalist og grundlægger af magasinet Cicero, er dedikeret til den politiske kulturkrig. Han beskrives som skaberen af ​​et "feel-good hjørne for højre" i kulturfløjen i Kancelliet. I hans regi bliver kultur, tilsyneladende, betragtet som en politisk kampplads og mindre som et rum for kreativ udvikling.

For at hjælpe den tyske filmindustri har han forhandlet økonomisk støtte og overvejer at opfordre streamingudbydere som Netflix og Amazon Prime til at foretage større investeringer i Tyskland. Samtidig arbejder han på et differentieret koncept for mindesteder og er stærkt imod antisemitisme, selvom han ofte anses for uvillig til at gå i dialog.

Kunstig intelligens som et fremtidigt emne

Emnet kunstig intelligens forbliver et varmt emne: Det tyske kulturråd har udgivet et positionspapir, der omhandler udfordringerne og mulighederne ved denne teknologi i kunst- og kultursektoren. Kulturrådet understreger, at AI er en dynamisk teknologi, hvis regulering kun meningsfuldt kan udformes som en opgave for samfundet som helhed. Det bemærkes, at styrkelse af menneskelig forfatterskab bør være et fokus, da mange kunstnere bruger AI som et værktøj i deres kreative arbejde.

Kulturrådet ser også behovet for at integrere kunstig intelligens i uddannelse og universitetsundervisning for at forberede kommende generationer på at bruge teknologi kreativt. Spørgsmål som databeskyttelse, ophavsret og tilgængeligheden af ​​kunst og kultur er af afgørende betydning. Kulturrådets opfordring til det offentlige om at støtte digitalisering i ikke-kommercielle hukommelsesinstitutioner viser viljen til at bruge AI som driver af muligheder for kulturarv, som SWR tilføjer.

Weimer ønsker med et detaljeret koncept og klare holdninger at fastlægge retningen for kulturpolitikken og dermed koble den digitale baggrund og sociale behov. Manglen på kvalificeret arbejdskraft og forskellige kulturer hænger sammen, men det er ikke alle, der trækker sammen. Hvordan kulturscenen i sidste ende udvikler sig må vise sig – kunsten er jo kendt for at gå uventede veje i krisetider.

Vi kan kun håbe, at kreative menneskers stemme bliver hørt højere i den kulturpolitiske forvirring. Spørgsmålet står tilbage: Kan en AI som "Weimatar" måske bedre guide os gennem denne diskussion?

Udfordringerne er store, og Weimers stil er fortsat kontroversiel. Men én ting står klart: Der er stadig meget at gøre i kulturdebatten for at bevare den kreative frihed og samtidig bevare sociale værdier - aspekter, der er særligt vigtige i tider med Kulturrat og digitalisering.