Drabssag efter 50 år: Nye DNA-spor kaster lys over Kolitzheim!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I den kolde sag omkring drabet på Cornelia Hümmer i Kolitzheim kræver anklagemyndigheden efter 50 år livsvarigt fængsel til den tiltalte.

Im Cold Case um den Mord an Cornelia Hümpfer in Kolitzheim, nach 50 Jahren, fordert die Staatsanwaltschaft lebenslange Haft für den Angeklagten.
I den kolde sag omkring drabet på Cornelia Hümmer i Kolitzheim kræver anklagemyndigheden efter 50 år livsvarigt fængsel til den tiltalte.

Drabssag efter 50 år: Nye DNA-spor kaster lys over Kolitzheim!

Det er ikke hver dag, at en næsten 50 år gammel drabssag genoptages. Men det er præcis, hvad der i øjeblikket sker ved den regionale domstol i Schweinfurt. Sagen om Cornelia Hümmer, en ung kvinde, der blev brutalt myrdet i 1975, er igen i fokus. Den offentlige anklagemyndighed kræver livsvarigt fængsel til den tiltalte, en 71-årig tidligere amerikansk soldat, som var udstationeret i Schweinfurt på gerningstidspunktet. Han afviser dog på det kraftigste anklagerne, mens nye DNA-beviser danner grundlag for anklagerne. Disse udviklinger fremhæver mulighederne for Cold case undersøgelser, som bringer gamle, uopklarede sager frem i lyset ved hjælp af moderne retsmedicinsk teknologi.

Drabet på den dengang 18-årige Cornelia Hümmer fandt sted under dramatiske omstændigheder. Hun blev stukket, og motivet kan have været en truende afsløring om en affære og den tiltaltes påståede graviditet. Den tiltalte var allerede under mistanke i 1990'erne, men der var ikke nok beviser på det tidspunkt. Takket være tekniske fremskridt og de seneste dna-analyser har anklagemyndigheden nu kunne rejse tiltale igen, hvilket illustrerer, hvordan moderne teknikker kan hjælpe med at finde sandheden selv efter årtier.

Undersøgelser efter mange år

Proceduren omkring dette kolde tilfælde er ikke et enkeltstående tilfælde. I Tyskland, som andre steder, er der mange uopklarede mordsager, der kan opklares ved hjælp af nye efterforskningsmetoder. Udtrykket "kold sag" kommer fra det anglo-amerikanske retsområde og beskriver de igangværende efterforskninger af uopklarede straffesager. De første specialenheder for sådanne sager blev først grundlagt i Tyskland omkring 40 år efter den første Cold Case-enhed hos FBI. Dette viser, hvor lang tid det tager for sådanne fremskridt at blive implementeret i politiets arbejde.

Det, der er særligt interessant, er, hvordan samfundet reagerer på disse gamle sager. I mange sager, såsom Carmen Kampa-drabssagen i Bremen, der blev opklaret af en cold case-enhed efter 40 år, spiller offentlige anker en afgørende rolle. Der tales om en prisværdig strategi, der har til formål at tilskynde mulige vidner til at træde frem, som af forskellige årsager forholdt sig tavse på det tidspunkt. Det kan også handle om ændrede forhold eller håbet om, at forældelsesfristen vil fritage dig for straf. Spejl rapporter om den enorme sociale relevans af disse sager og mulighederne forbundet med moderne teknologi.

Udviklingen i Cornelia Hümmer-sagen er et imponerende eksempel på, hvordan ny indsigt og måske endda retfærdighed kan findes fra en skygge af fortiden. Det er endnu uvist, hvordan forhandlingerne for landsretten forløber, og om den tiltalte reelt bliver dømt, eller om han fortsat vil være i en usikker situation.

En historisk sag, der viser, at selv efter mange år ikke er alt blevet sagt. Og måske er den aktuelle retssag også et lille glimt af håb for de mange andre kolde sager, der stadig venter på at blive opklaret.