Bremen planlægger rekordlån: 148 millioner til uddannelse og sociale anliggender!

Bremen planlægger rekordlån: 148 millioner til uddannelse og sociale anliggender!

Der er en del rumlen i Bremerhaven, fordi byrådet skal til at holde et vigtigt ekstraordinært møde. Det tredje tillægsbudget for 2023 besluttes den 15. december. Årsagen til dette haster? En afgørende afgørelse fra den føderale forfatningsdomstol, der bestemmer, at midler fra nødlån skal bruges samme år. Det er ikke længere tilladt at oprette reserver fra disse midler. Dette vil resultere i nogle ændringer, som ikke kun vil påvirke Bremerhaven, men også hele regionen. Byen skal opløse Bremerhaven Fonden, der blev dannet i 2022, og optage nye nødlån for at klare følgerne af Corona. Dette kan lægge yderligere pres på byens økonomiske fleksibilitet.

Men foranstaltningerne er ikke kun begrænset til Bremerhaven. Byen Bremen har også store planer. Højt Bremen nyheder Senatet har nu godkendt udkastet til tillægsbudgetter for 2025 og planlægger at optage hele 148 millioner euro i lån. Dette har til formål at forbedre budgetsituationen og er blevet muliggjort af en ændring af grundloven og en tilhørende gennemførelseslov for den strukturelle komponent.

Økonomiske udfordringer

Kommunerne er pressede. Finanssenator Björn Fecker understreger, at den økonomiske afmatning og svage skatteindtægter udgør en betydelig belastning for de kommunale budgetter. Bremen selv registrerer stigende udgifter til sociale ydelser, som er steget med 16 millioner euro. Udgifterne til uddannelse og pleje vokser også konstant. Ændringer i skattelovgivningen på føderalt niveau belaster også statsbudgettet med et tab på over 31 millioner euro.

Den overordnede situation er anspændt: Landets justerede indkomst er omkring 6 milliarder euro, mens udgifterne er næsten lige så høje. Byen Bremen er heller ikke i en rosenrød situation. Med knap 4 milliarder euro i indtægter og godt 4 milliarder euro i udgifter bliver situationen værre. En opmærksom læserskare ved: Det er ikke noget nyt, at byerne skal optage flere lån til dækning af anstrengende udgifter – et dilemma, der formentlig vil fortsætte et stykke tid.

Fokus på uddannelse og sociale spørgsmål

Tillægsbudgetterne er også udformet til at dække specifikke merbehov. Over 60 millioner euro i budgetforhøjelser er øremærket til foranstaltninger inden for uddannelse, sociale anliggender og interne anliggender. Blandt andet skal der skaffes flere lærere og embedsmænd. Antallet af politibetjente bør også øges for at sikre byens sikkerhed.

I denne sammenhæng bliver det klart, hvor presserende nødvendige disse finansielle foranstaltninger er. Det er stadig uvist, om de planlagte tiltag vil være tilstrækkelige til at overkomme de kommende års udfordringer. Én ting er sikkert: Kommunerne sparer ikke kun på uddannelserne, de har en god hånd, når det handler om at finde de nødvendige penge til det rigtige – også selvom det betyder, at de havner i en gældsfælde.

I sidste ende er håbet fortsat, at der udover lånene findes nye veje til at stabilisere den kommunale økonomi på længere sigt og til at holde øje med borgernes livskvalitet. Det er trods alt essensen af ​​enhver god byudvikling.