Suche
Mein Konto
Tyskland bruger rekordbeløb på social sikring – hvad sker der så?
Tyskland investerer 41 % af sine offentlige udgifter i social sikring. En sammenligning viser, hvordan udgifterne udvikler sig i europæisk sammenhæng.
Tyskland bruger rekordbeløb på social sikring – hvad sker der så?
De seneste analyser fra det tyske økonomiske institut (IW) gør det klart: Tyskland indtager en førende position i Europa, når det kommer til sociale udgifter. Med imponerende 41 procent af de samlede udgifter flyder disse midler ind i sociale sikringssystemer. Det betyder, at landet sikrer større investeringer i sociale spørgsmål end noget andet europæisk land den tyske Håndværksavis rapporteret.
Men hvor bliver disse penge af? Næsten halvdelen af de sociale udgifter går til ældresikring, mens omkring 16 procent går til sundhedsvæsenet. Tyskland er i front her sammen med Benelux og de nordiske lande. Så ikke kun er investeringerne høje, men de ser også ud til at være målrettet mod et aldrende samfunds behov.
Et kig på naboerne
Kunne Tyskland måske stadig have gavn af at se over grænsen? De nordiske lande, Østrig og Schweiz bruger hver omkring 40 procent af deres offentlige udgifter på social sikring, mens Benelux-landene har 38 procent. Med et EU-gennemsnit på 39 procent bliver det klart, at Tyskland kan ses i en bredere sammenhæng. Derudover er udgifterne i uddannelsessektoren, på kun 9,3 procent af de samlede udgifter, det laveste sammenlignet med andre lande, især Østrig og Schweiz, som har næsten 50 procent højere udgifter.
Et andet punkt, som IW adresserer, er de hastigt stigende udgifter til offentlig administration. Disse steg fra 7,2 til 11 procent mellem 2001 og 2023. Her kan det være nødvendigt med gode evner til optimering for at øge effektiviteten og tilbyde borgerne maksimal trivsel.
Geopolitisk udvikling i fokus
Man spørger: hvad med forsvarsudgifterne? På den ene side giver fokus på sociale spørgsmål håb om forbedringer i livskvaliteten, men undersøgelsen viser også, at forsvarsudgifterne i Tyskland løbende fastholdes på omkring 2,3 procent af de samlede udgifter. Dette tal er ret lavt i international sammenligning. EU-gennemsnittet faldt fra 3,0 til 2,8 procent, og i de nordiske lande steg udgifterne til omkring 3,4 procent på grund af den geopolitiske udvikling.
IW advarer om, at udgifterne generelt vil stige i Europa og opfordrer forbundspolitikere til at modvirke en fremtidig stigning i de sociale udgifter – herunder i sundhedssystemet. Udfordringen for de ansvarlige bliver derfor at finde en balance mellem sociale investeringer og sikring af projekter på andre områder som uddannelse og forsvar.
Tysklands rolle som pioner inden for sociale udgifter kræver et skarpt fokus på de rigtige prioriteringer. Det bliver spændende at se, hvordan den føderale regering vil reagere på disse udfordringer.