25 år med Schill-partiet: Fra nådesløs dommer til politisk ruin!

25 år med Schill-partiet: Fra nådesløs dommer til politisk ruin!

Den 13. juli 2000 grundlagde Ronald Schill, bedre kendt som "Richter Nådesløs", Constitutional Offensive Party, populært kendt som Schill Party. Denne dannelse erkendte hurtigt det potentiale, der lå i utilfredsheden med etableret politik. Schills jernnævede holdning som dommer, kombineret med hans hårde domme, kom på det helt rigtige tidspunkt, da kriminaliteten rasede i Hamborg. Han var i stand til hurtigt at vinde popularitet, hvilket ikke mindst kom til udtryk ved delstatsvalget i 2001, hvor partiet fik 19,4 procent af stemmerne og blev den tredje stærkeste kraft i Hamborgs parlament, efter SPD med 36,5 procent og CDU med 26,2 procent. NDR rapporterer om Schills lovende valgkamp, ​​som fokuserede på indre sikkerhed og afgav det ambitiøse løfte om at reducere den voldelige kriminalitet i Hamborg med det halve inden for 100 dage.

De tidlige dage af Schills politiske karriere var præget af en blændende koalition. Som indenrigssenator og anden borgmester i Hamborg var han en nøglefigur for Ole von Beust (CDU), der kunne indgå i en koalition med Schill-partiet og FDP. Men den mørke side af dette samarbejde forblev ikke skjult: Schills embedsperiode var ledsaget af skandaler og rygter om personlige udskejelser. Bortset fra det led hans parti et bittert nederlag ved forbundsvalget i 2002, efter blot to år, og fik kun 0,8 procent af stemmerne på føderalt niveau. Wikipedia beskriver, at Schill-partiet oprindeligt blev set som en højrepopulistisk reformbevægelse, men hurtigt blev sat på sidelinjen af ​​interne konflikter og et tab af offentlig støtte.

Fra stigning til ubetydelighed

Det politiske landskab ændrede sig pludselig. Den 11. september 2001 stod verden stille, da angrebene på World Trade Center radikalt ændrede opfattelsen af ​​sikkerhed og terrorisme. Hamborg befandt sig som en direkte havneby pludselig i rampelyset. Schill-partiet var forpligtet til at holde sine løfter, men Schill var ude af stand til at bremse voldelig kriminalitet som annonceret. Dette gav grobund for hans kritikere, som snart kaldte ham ikke kun "Senator Planless", men også "Senator Pinlig". Den endelige afslutning på koalitionen med von Beust kom den 9. december 2003 og markerede et dybt vendepunkt for Schill og hans parti. Wikipedia viser udviklingen af ​​Schill-partiet fra et politisk håb til en skygge af sig selv, som fuldstændig forsvandt fra det politiske landskab efter dets opløsning i 2009.

Et hurtigt kig på valgresultatet giver indblik i det dramatiske fald: Mens Schill-partiet strålede med 19,4 procent i 2001, opnåede det kun 0,1 procent ved forbundsvalget i 2005. Denne hurtige nedadgående spiral kan også ses som en del af et større fænomen. Fremkomsten af ​​højrepopulisme i Tyskland, også i andre politiske bevægelser, stammer fra dyb utilfredshed i samfundet. Böckler-Stiftung analyserer, at økonomiske og kulturelle konflikter er vigtige for sådanne partiers fremkomst. Mange mennesker føler sig ikke længere repræsenteret af den politiske klasse, især i krisetider som corona-pandemien eller Ukraine-konflikten.

Sammenfattende er historien om Ronald Schill og Schill-partiet stadig en påmindelse om, hvor hurtigt politiske karrierer kan ende i kølvandet på skandaler og tab. Og det viser endnu en gang, hvor afgørende komponenter som intern sikkerhed, økonomisk stabilitet og vælgernes personlige skæbne er for at tiltrække og fastholde støtte.