Knivstikkeriet i Hamborg: forbindelse med Iran-demoen efterforskes!
Knivstik i Hamborg efter Iran-demonstrationen: Politiet efterforsker mulige forbindelser, to sårede, tre anholdt.

Knivstikkeriet i Hamborg: forbindelse med Iran-demoen efterforskes!
Der var et chokerende knivstikkeri på Jungfernstieg i Hamborg i går aftes den 17. januar 2026, som fandt sted kort efter en stor demonstration for frihed i Iran. Hvordan NDR Efter sigende blev to unge mænd såret. De fik øjeblikkelig lægehjælp fra paramedicinere og en akutlæge. Heldigvis er der ingen livsfare. Politiet har anholdt tre formodede gerningsmænd og undersøger nu, om der er en direkte sammenhæng mellem skænderiet og demonstrationen.
Protesterne, som tiltrak over 10.000 mennesker, var rettet mod det iranske regime. Politiet vurderede det oprindeligt forventede antal deltagere til at være mellem 5.000 og 7.000 personer. Protesterne er blusset massivt op siden december 2025, hvor den økonomiske krise i Iran blev stadig mere alvorlig. Demonstranterne kræver ikke kun en ende på Den Islamiske Republik, som har siddet ved magten i 47 år, men også grundlæggende politiske ændringer. Dette kræves under et udbredt slogan: "Woman, Life, Freedom". Opfordringen til "Død til diktatoren", rettet mod ayatollah Ali Khamenei, giver også genlyd i gaderne og er en del af et bredere oprør mod regimet.
Protester i Iran: En dyb omvæltning
Protestbevægelsen i Iran er præget af forskellige køn, generationer og sociale klasser. Ifølge den amerikansk-iranske forsker Narges Bajoghli, den offentlige opfattelse af protesterne har ændret sig, og regimet har mistet kontrollen over fortolkningens suverænitet. Dette kan tvinge regeringen til at give indrømmelser, især da en yngre generation også viser en forandring blandt regimets tilhængere.
Aktuelle skøn tyder på, at omkring en tredjedel af befolkningen støtter regimet, selvom denne andel sandsynligvis vil falde. Mange er blevet arresteret, og hundredvis af mennesker dør angiveligt i protesterne. Aktivister siger, at antallet af ofre varierer, fra mindst 734 til over 12.000, afhængigt af kilden. Sikkerhedsstyrkernes brutale reaktioner chokerede demonstranterne, som blev konfronteret med skarp ammunition på tæt hold.
Den politiske kontekst i Teheran
På internationalt plan tog kansler Friedrich Merz også til orde og gav udtryk for, at han forventede en hurtig omvæltning i Iran. Statsforskere forholder sig til de nuværende rammebetingelser for regimeskifte og tager dem som givne. En eventuel død af Khamenei kan sætte ny skub i protesterne og dermed yderligere destabilisere situationen.
I mellemtiden er fremtiden for Iran fortsat usikker. Styret vil især være under pres fra stigende protester og interne økonomiske problemer. Eksemplet med gårsdagens konfrontation i Hamborg, som kan repræsentere et ekko af denne udvikling, kunne tjene som en indikator for den voksende spænding. En afslutning på Den Islamiske Republik ville ikke kun være vigtig for befolkningen i Iran, men kunne også få vidtrækkende konsekvenser for regionen og det internationale samfund.