Deportation af hessiske tvillingestuderende forårsager forargelse!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Deportation af en palæstinensisk familie i Hessen mislykkedes: Hvad betyder det for de berørte piger og flygtningepolitikken?

Abschiebung einer palästinensischen Familie in Hessen gescheitert: Was bedeutet dies für die betroffenen Mädchen und die Flüchtlingspolitik?
Deportation af en palæstinensisk familie i Hessen mislykkedes: Hvad betyder det for de berørte piger og flygtningepolitikken?

Deportation af hessiske tvillingestuderende forårsager forargelse!

I Hessen vakte en Amnesty-sag en del opsigt: En palæstinensisk familie, bestående af Aziza A. og hendes 15-årige tvillinger Janna og Joud, skulle deporteres. Men forsøget på at returnere de tre til Rumænien mislykkedes i lørdags, fordi moderen ikke var hjemme, og pigerne forblev alene i lejligheden. Begivenheden bragte ikke kun de berørte, men også adskillige tilhængere til stedet, som fordømte procedurens hårdhed.

Familien har boet i Tyskland siden november 2021 og skulle egentlig have været rejst siden januar 2025. Hendes asylansøgning blev afvist i august 2022. Tilbagesendelsesproceduren var baseret på Dublin-konventionen, som regulerer tildelingen af ​​asylansøgere. [Tagesschau] peger på udfordringerne ved dette system: I de senere år er titusindvis af sager ikke blevet behandlet som planlagt, hvilket ofte skyldes dårlige aftaler mellem landene eller forsinkelser fra de tyske myndigheders side. Også i netop dette tilfælde blev familien lovet, at hjemsendelsen ville være ukompliceret – nu står det klart, hvor svært det kan være i praksis.

Følelsesfulde vidneudsagn og politiske reaktioner

Janna og Joud er godt integreret i deres skole, har fundet et stabilt miljø i Hessen og drømmer om at blive pædagoger. I en tidligere samtale berettede Janna om vold og diskrimination i Rumænien og understregede, at hendes familie endelig havde fundet et hjem i Tyskland. Joud er også meget bange for endnu et udvisningsforsøg og muligheden for, at politiet kan komme, hvilket øger det følelsesmæssige pres på familien yderligere. Hessian Refugee Council udtrykte forargelse over deportationen, før pigerne fik deres certifikater.

Indenrigsminister Roman Poseck fra CDU bekræftede en stigning i deportationerne i Hessen til 1.017 personer i første halvdel af 2025, hvilket betyder en stigning på 30 procent i forhold til året før. Han ser udvisninger som en nødvendig foranstaltning inden for en retsstat. Samtidig bliver disse strenge tiltag i stigende grad mødt med selvmodsigelse - De Grønne i delstatsparlamentet og Paritätische Wohlfahrtsverband kritiserer delstatsregeringens hårde linje og opfordrer til en nytænkning.

Dublin-sagen under pres

Ifølge oplysninger fra [DW] har Dublin-proceduren generelt set et tvivlsomt resultat. I 2023 blev der anmodet om over 74.000 overførsler, men kun 5.053 blev faktisk gennemført. Situationen er den samme for 2024, hvor af over 74.500 ansøgninger kun 5.827 blev godkendt. Lande som Italien gør det særligt vanskeligt, og trods betydelige tilbagetagelsesgodkendelser accepterer de faktisk kun tilbagesendelser i få tilfælde. Disse systemiske problemer udgør ikke kun en betydelig hindring for asylansøgere, de underminerer også troværdigheden af ​​hele asylsystemet i EU.

I den ophedede debat om migration og integration er sagen om A.-familien fortsat et trist eksempel på, hvordan mennesker, der involverer sig i et nyt samfund, kan fejle på grund af bureaukratiske forhindringer. Mens familien kæmper for at blive i Tyskland, er der ingen klare løsninger til at håndtere sådanne sager i det eksisterende asylsystem og de tilhørende internationale regler.