Voldelige protester i Giessen: Forbundsdagen bryder ind i heftige debatter!
Der var massive protester mod AfD i Giessen den 30. november 2025, som førte til voldelige sammenstød og kvæstelser.

Voldelige protester i Giessen: Forbundsdagen bryder ind i heftige debatter!
Sidste lørdag den 30. november 2025 var titusindvis af mennesker samlet i Giessen for at demonstrere mod stiftelsen af den nye AfD-ungdomsorganisation. Det, der begyndte som fredelige protester, endte dog i voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi. Mere end 25.000 deltagere kom for at udtrykke deres utilfredshed med den politiske udvikling, men der udbrød sammenstød og satte sikkerhedsstyrkerne i høj beredskab. Ifølge udtalelser fra den hessiske indenrigsminister Roman Poseck (CDU) herskede forhold svarende til borgerkrig, da politiet forsøgte at kontrollere situationen.
I alt blev mellem 10 og 15 politibetjente lettere såret i sammenstødene. Politiet var tvunget til at træffe massive foranstaltninger – vandkanoner, stafetter og peberspray blev brugt til at stoppe de igangværende vejspærringer. Disse blokader blev af mange demonstranter betragtet som legitime protester, selvom de blev anset for illegitime af politiet. Hele begivenheden resulterede i tre anholdelser, som hurtigt blev omstødt. I alt blev der indgivet 25 straffesager.
Politiske reaktioner i Forbundsdagen
I de følgende dage udbrød en heftig ordveksling i Forbundsdagen om begivenhederne i Giessen. AfD beskrev protesterne som en "orkestreret heksejagt" og understregede, at operationen mod dem skulle ses som "uhæmmet terror fra venstreradikale side". AfD-parlamentsmedlem Uwe Schulz talte endda om en "dag med venstreekstremistisk magtovertagelse i Giessen". Derimod tog parlamentsmedlemmer fra andre partier afstand fra de voldsomme udbrud, men anerkendte samtidig civilsamfundets protester, der spiller en vigtig rolle i den politiske diskussion.
Især De Grønnes parlamentariske gruppeleder Irene Mihalic understregede, at den reelle trussel mod demokratiet ikke kom fra demonstranterne, men fra de mennesker, der var samlet i salen. Frederik Bouffier fra CDU udtrykte forståelse for protesterne, men kritiserede demonstranternes voldelige metoder. Dette viser, at debatten om politisk motiveret vold i Tyskland er kompleks.
Eskalering i protestkulturen
De seneste år har demonstrationer i Tyskland gentagne gange været præget af voldelige sammenstød. Den stigende vilje til at bruge vold fra nogle demonstranters side bliver observeret af eksperter, selvom politiets og demonstranternes synspunkter ofte er meget forskellige. Et eksempel på denne udvikling kan ses i de voldelige protester under G8-topmødet i 2007 i Heiligendamm, som skabte stor opmærksomhed i medierne. Der skelnes mellem bevidst fysisk og psykisk vold, selvom mange fredelige protester stadig kan blive til voldelige sammenstød.
Statistikken viser, at mere end 70 procent af de registrerede forbrydelser under demonstrationer tilskrives PMK-venstresektoren, som har registreret en lille stigning i det sidste årti. Der er ingen tvivl om, at mange af konflikterne kan knyttes til sociale og politiske spændinger i samfundet. Politisk motiveret vold er et væsentligt emne, der diskuteres både på gaden og i den politiske diskurs.