Klistermærkevanvid i Giessen: Byen beslutter sig for nye bøder!

Klistermærkevanvid i Giessen: Byen beslutter sig for nye bøder!

I Gießen tager byrådet et heftigt omdiskuteret emne op: Klistermærker på lygtepæle og skilte. Næste torsdag kommer en revision af fareforebyggelsesbekendtgørelsen på dagsordenen, som også gerne vil sætte ind over for uønskede klæbehandlinger samtidig med nye regler. Byforvaltningen vurderer, at klistermærker ikke kun ødelægger bybilledet, men også bringer trafiksikkerheden i fare, fordi de kan forringe skiltes læsbarhed. Borgmester Alexander Wright (De Grønne) har allerede lagt vægt på, at bypolitiet fremover bør gribe ind over for disse nye lovovertrædelser, som efter dommerens vurdering også er et spørgsmål om tingskade. Magistraten har derfor udarbejdet et stramt regelsæt, som endda truer med bøder på op til 5.000 euro for overtrædelser.

Inden de nye tiltag blev besluttet, var der allerede en heftig diskussion i byrådets hovedudvalg. FDP-byrådsmedlem Dominik Erb satte spørgsmålstegn ved reglerne og tog op, hvorfor det ikke var eksplicit taget fat på at klæbe på skilte og skraldespande. Wright henviste til et eksisterende afsnit, der regulerer beskyttelse mod kontaminering, men kun gælder for visse reklamemedier.

Klistermærker i offentlige rum: Et voksende problem

Men Gießen er ikke alene med dette problem. Ifølge rapporter fra andre byer, såsom Jena, er problemet med uautoriserede klistermærker i offentlige rum steget i de senere år. Anke Schleenvoigt fra Jena by taler om en massiv stigning i klistermærker, hvilket tydeligt viser, at der i øjeblikket skal være stor opmærksomhed på renlighed og sikkerhed i det offentlige rum, fordi klistermærker på trafikskilte kan bringe sikkerheden i fare. I Erfurt kan der eksempelvis idømmes bøder på op til 5.000 euro, men udfordringerne i håndhævelsen er enorme, fordi gerningsmændene ofte ikke kan identificeres.

Den økonomiske byrde forårsaget af fjernelsen af ​​disse klistermærker bør ikke forsømmes. Byer skal ofte bruge mange penge på at fjerne limen. Jena investerer mellem 25.000 og 50.000 euro årligt i distanceomkostninger. Det kan tage op til en time at fjerne et enkelt klistermærke, og prisen er omkring 50 euro i timen. Og det i en tid, hvor kommunerne skal spare i hvert et hjørne.

Dejligt her: En sproglig afsporing?

Nogle af disse klistermærker er kendt fra den såkaldte "Nice here" billedkampagne i delstaten Baden-Württemberg. Disse klæbrige beskeder har nu endda nået det dybe hav. Men det er juridisk set meget tvivlsomt at placere sådanne klistermærker på en andens ejendom. Vedhæftning af klistermærker kan betragtes som tingskade, som kan føre til straffesager og eventuelle erstatningskrav. Bøder for mærkning på offentlige steder kan ligge mellem 70 og 300 euro, afhængig af omstændighederne i den enkelte sag.

Indtil nu er mange sådanne lovovertrædelser sjældent blevet anmeldt, primært fordi ingen ofte ved, hvem der har sat klistermærkerne på dem. Især i større byer som Stuttgart er disse klager over ukendte mennesker ofte dømt til at mislykkes.

Diskussionen om klistermærker og deres indvirkning på bybilledet, sikkerhed og offentlige omkostninger viser, hvor komplekst dette emne er. Byer rundt om i verden står over for en lignende udfordring og leder efter passende løsninger. Giessen kunne statuere et eksempel med sin nye regulering og måske opfordre andre kommuner til at forholde sig tættere til problemet.