Hesse undersøger ekstremismetjek for ansatte i statens parlament - en nyhed!

Hesse undersøger ekstremismetjek for ansatte i statens parlament - en nyhed!

Formanden for Hessens delstatsparlament, Astrid Wallmann (CDU), vil gerne have personalet i parlamentsmedlemmer og parlamentariske grupper i Hessen tjekket for mistanke om ekstremisme med et nyt forslag til lovændringer. Målet er at udelukke grundlovens fjender fra borgernes skattepenge. En tre-trins revisionsproces skal indføres for omkring 470 ansatte for at sikre, at ingen ekstremistiske holdninger er repræsenteret i delstatens parlament.

Denne gennemgangsproces begynder med et selvrapporteringsspørgeskema fra medarbejderne. I et andet trin, hvis der er mistanke, vil statens parlamentskontor inspicere vandelsattestene. Det sidste trin omfatter forespørgsler til Kontoret for Grundlovsbeskyttelse og Statens Kriminalpoliti (LKA). Hvis mistanken bekræftes, kan der træffes drastiske foranstaltninger, herunder husforbud, lønnedgang og inddragelse af it-rettigheder. Wallmann understreger, at sådanne foranstaltninger kun tager alvorlige spørgsmål i betragtning og ser et "presserende behov for handling" for at sikre forsvaret af demokratiet. Der har dog ikke tidligere været bekræftede mistænkte tilfælde.

Politisk modstand og støtte

Forslaget mødte blandede reaktioner i de politiske grupper. Mens SPD og FDP udtrykte bekymringer og grundlæggende støtter forslaget, kritiserer AfD's parlamentariske gruppeleder Robert Lambrou dette initiativ som en "mistillidsvotum" og ser ikke behovet for en sådan undersøgelse. Wallmann bemærker selv, at forslaget ikke er specifikt rettet mod AfD, men indrømmer, at det bryder nyt juridisk grundlag, og at personlige rettigheder også er berørt.

I andre forbundsstater som Rheinland-Pfalz gælder der allerede strengere screeningsregler for medarbejdere, der skal bestå et baggrundstjek; I Nordrhein-Westfalen kræves ubegrænset information fra det føderale centralregister. Dette træk fra Wallmann ses også som en del af en bredere kontraekstremismestrategi, der reagerer på opblussen af ​​ekstremistisk adfærd i samfundet.

Social udvikling og udfordringer

Der er i øjeblikket en bekymrende tendens: den føderale regering registrerer et rekordhøjt niveau i politisk kriminalitet og en stigning i voldelige angreb på politiske aktører og beredskabstjenester. Strategien "Sammen for demokrati og mod ekstremisme" blev lanceret for at bekæmpe ekstremisme, racisme og andre former for grupperelateret fjendtlighed mere effektivt. Det er vigtigt, at staten træffer både forebyggende og repressive foranstaltninger for at bevare den sociale sammenhængskraft.

Strategien har fem hovedmål, herunder styrkelse af demokratiske værdier og tidlig opdagelse af radikalisering. I en digital verden har håndtering af had og desinformation også topprioritet. Disse bestræbelser kan bidrage til at fremme et mangfoldigt og demokratisk samfund og proaktivt imødegå truslen fra ekstremisme.

Astrid Wallmanns intention om at sætte en stopper for ekstremisme er direkte forbundet med disse udfordringer. Hun vil sikre, at delstatsparlamentet og de ansatte, der støtter det, er loyale over for forfatningen og dermed opretholder borgernes tillid til demokratiske institutioner.

Det mangler at se, hvordan det politiske landskab i Hessen og på landsplan vil udvikle sig. Én ting er dog klar: Emnet ekstremisme og hvordan man håndterer det vil fortsat være højaktuelt ikke kun i delstatsparlamentet, men i samfundet som helhed.

For mere information om dette emne, besøg venligst artiklerne fra hessenschau.de, n-tv.de og federalgovernment.de.