Niedersachsen vil tjekke AfD-medlemmer i offentligheden nærmere!
Niedersachsen planlægger foranstaltninger mod AfD-medlemmer i den offentlige tjeneste for at sikre loyalitet over for forfatningen og bekæmpe ekstremisme.

Niedersachsen vil tjekke AfD-medlemmer i offentligheden nærmere!
I Niedersachsen er der nye foranstaltninger til beskyttelse af den offentlige service, som især rammer medlemmer af AfD. Indenrigsminister Daniela Behrens (SPD) meddelte, at delstatsregeringen ikke ønsker at tolerere antikonstitutionelle tendenser i embedsværket. Målet er at gøre adgangen til offentlige ydelser sværere for mennesker, der agerer ekstremistisk mod den grundlæggende demokratiske orden. Dette rapporterer NDR.
Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive indført et spørgeskema, der vil gøre det muligt at stille spørgsmålstegn ved medlemskab og støtte til ekstremistiske organisationer. Behrens forklarer utvetydigt: "Modstandere af den grundlæggende demokratiske orden har ingen plads i embedsværket." For at understøtte dette overvejes også skriftlige instrukser om forfatningsmæssig loyalitet for nye embedsmænd.
Ensartet tilgang påkrævet
I lyset af de øgede diskussioner om grundlovens fjender i den offentlige service efterlyses en ensartet tilgang til AfD. Indenrigsministrene i forbundsstaterne har allerede nedsat en forbundsstatsarbejdsgruppe. Et yderligere skridt kunne være, at Niedersachsen, i lighed med Rheinland-Pfalz, gør adgangen til offentlige tjenester sværere for AfD-medlemmer. Der overvåges AfD under Kontoret for Forfatningsbeskyttelse, selvom skelnen mellem en testsag og verificeret ekstremisme ikke eksisterer.
Men der er også kritik af tilgangen. AfD selv betegner de foreslåede tiltag som skandaløse og ser sig selv som et offer for polariserende politik. I Niedersachsen er AfD's statsforening i øjeblikket klassificeret som mistænkt. Forbundskontoret til beskyttelse af forfatningen har midlertidigt suspenderet klassificeringen som højreekstremistisk, indtil en domstolsafgørelse er truffet.
Reformer i disciplinærretten
Et afgørende aspekt af de planlagte tiltag er reformen af disciplinærloven, som trådte i kraft 1. april. Dette har til formål at gøre det lettere at afskedige ekstremistiske embedsmænd. ZDF rapporterer, at myndighederne med denne reform nu kan udstede disciplinære kendelser mod ekstremistiske embedsmænd, som efterfølgende prøves af forvaltningsdomstolene. Målet er konsekvent at håndtere ekstremistiske hændelser, der, selv om de er små i antal, markant skader tilliden til den offentlige service.
I 2021 blev i alt 373 disciplinære foranstaltninger pålagt i den føderale administration, et tal, der repræsenterer mindre end 0,2 procent af de omkring 190.000 embedsmænd. Den foreslåede reform lover at strømline disse procedurer, som tidligere tog i gennemsnit fire år.
Presset vokser, især på delstatsregeringen, for at gøre det klart, at ekstremistiske ideer ikke har nogen plads i embedsværket. Beslutningen om konsekvent at implementere dette ved ansættelse af nye embedsmænd kan udgøre et vendepunkt i forhold til at håndtere ekstremistiske tendenser i Tyskland.
De næste skridt er allerede under drøftelse. Niedersachsen planlægger at træffe yderligere foranstaltninger og efterlyser en landsdækkende ensartet tilgang til bekæmpelse af ekstremistiske påvirkninger i den offentlige service, hvilket også kan ses i forslaget til et nyt spørgeskema om rekrutteringsprocessen NWZonline viser.