Israels parlament beslutter om kontroversiel genindførelse af dødsstraf!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Israel vedtog et lovforslag om at genindføre dødsstraffen for palæstinensiske terrorister den 11. november 2025, hvilket udløste kontrovers.

Israel hat am 11. November 2025 eine Gesetzesvorlage zur Wiedereinführung der Todesstrafe für palästinensische Terroristen angenommen, was kontroverse Debatten auslöste.
Israel vedtog et lovforslag om at genindføre dødsstraffen for palæstinensiske terrorister den 11. november 2025, hvilket udløste kontrovers.

Israels parlament beslutter om kontroversiel genindførelse af dødsstraf!

Den 11. november 2025 vedtog det israelske parlament et kontroversielt lovforslag, der ville genindføre dødsstraffen for terrorister i Israel. Det blev besluttet med 39 stemmer mod 16, at denne straf især skulle gælde palæstinensere, der dræber israelere af racistiske motiver. Israelske statsborgere er på den anden side undtaget fra denne forordning, som har fået stærk kritik. Kritikere hævder, at loven er specifikt rettet mod arabere og ikke holder jødiske terrorister ansvarlige. Ifølge Le Dauphiné blev lovforslaget suspenderet de seneste måneder på grund af protester mod premierminister Benjamin Netanyahus regering, men er nu blevet genoplivet, efter at den sidste gidseltagning i Gaza-striben var afsluttet.

Initiativtageren til loven, Limor Son Har Melech fra det jødiske magtparti, beskrev foranstaltningen som nødvendig for at beskytte både staten Israel og dens borgere. Den mener, at der ikke er nogen jødiske terrorister, og derfor gælder lovens bestemmelser kun for palæstinensere. Indflydelsen fra den yderste højre politiker Itamar Ben Gvir, minister for national sikkerhed, spillede en væsentlig rolle i vedtagelsen af ​​loven, da han havde truet med at fjerne Netanyahus flertal, hvis lovforslaget ikke blev behandlet, som TRT Français rapporterer.

Et kig på baggrunden

Diskussionen om genindførelse af dødsstraf er ikke ny. Israel afskaffede dødsstraffen i 1954 og gjorde kun undtagelser for forbrydelser mod menneskeheden og forræderi. Den sidste henrettelse fandt sted i 1962, hvor Adolf Eichmann blev holdt ansvarlig. Det nuværende lovforslag, fremlagt som et "afskrækkende værktøj" mod terrorisme, fastslår, at militærdomstole kan idømme dødsstraf med simpelt flertal, hvis et mord er motiveret af had mod Israel. Det ville betyde, at straffen ikke kan anvendes på almindelige forbrydelser eller militære forbrydelser, så længe der ikke er nogen terrorbaggrund, som Aurora Israel forklarer.

Foranstaltningen har rejst spændinger inden for Netanyahus koalition; nogle ultraortodokse parlamentsmedlemmer udtrykker bekymring over de moralske og juridiske implikationer. Der er også talrige røster, der anklager lovforslaget for "straffende populisme" og advarer om de farer, det kan udgøre for Israels internationale omdømme. Menneskerettighedsorganisationer og advokater advarer også om, at genindførelse af dødsstraffen kan krænke Israels internationale forpligtelser og fremkalde negative reaktioner fra vestlige allierede.

De splittende diskussioner

Debatten om dødsstraf polariserer det israelske samfund, hvor både tilhængere og modstandere fremfører lidenskabelige argumenter. Mens nogle ser foranstaltningen som nødvendig for den nationale sikkerhed, advarer andre om, at der ikke er beviser for, at dødsstraffen faktisk reducerer terrorangreb. Dette komplekse spørgsmål vil forme Israels dagsorden i de kommende uger, da sikkerhedssituationen fortsat er en prioritet.

Dette lovforslag gør det klart, at den israelske regering gør en stor indsats for at beskytte sine borgere, men er også parat til at rejse dybtgående sociale og juridiske spørgsmål. Diskussionen om dødsstraf er derfor ikke kun en juridisk, men også en moralsk udfordring, som skal overvindes.