Kæmp for ressourcer: Våbenudgifter bringer vores vækst i velstand i fare!

Kæmp for ressourcer: Våbenudgifter bringer vores vækst i velstand i fare!

Ved den tredje fagforeningskonference for fred i Salzgitter gjorde Dierk Hirschel, Verdis cheføkonom, det klart, at øgede militærudgifter ikke havde den ønskede økonomiske væksteffekt. Ifølge Hirschel er militærudgifter simpelthen "død kapital" og ikke produktive investeringer, der gavner samfundet. For eksempel, mens udbygningen af ​​infrastruktur såsom vejbyggeri og daginstitutioner genererer indtægter i fremtiden, afleder militærudgifter værdifulde ressourcer fra produktive områder, såsom faglærte arbejdere og kapital. Dette har ikke kun indflydelse på økonomien, men fremmer også sociale kampe om fordeling, især i den velfærdsstatslige sektor, hvor presset for at finansiere konstant vokser. Et emne, der er særligt eksplosivt, især når man tænker på, at det nuværende føderale budget er på 470 milliarder euro, og velfærdsstatens finansieringsbehov bliver stadig vigtigere.

En anden af ​​Hirschels centrale bekymringer var kritisk at vurdere de argumenter, der ofte fremføres til fordel for flere forsvarsudgifter. Mange taler om behovet for at beskytte forsvarskapaciteten. Men Ingar Solty, konsulent for freds- og sikkerhedspolitik ved Rosa Luxemburg Fonden, modsagde den udbredte antagelse om, at der var en trussel om et russisk angreb på NATO-lande. Han beskrev denne frygt som ubegrundet og påpegede, at Rusland ikke havde nogen interesse i at optage NATO.

Militærudgifter på den globale dagsorden

Debatten om at øge militærudgifterne er også intensiveret i Europa. Siden det russiske angreb på Ukraine i 2022 har mange regeringer i EU overvejet at øge deres militærbudgetter for at afspejle den voksende trusselssituation. Ifølge en rapport fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) voksede de globale militærudgifter markant i 2024. Målet var at holde EU-landenes udgifter lige under NATO-målet på 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

• Die Militärausgaben haben sich von 2005 bis 2024 betrachtet kontinuierlich gesteigert.
• Die Dringlichkeit, die Verteidigungsfähigkeit in Europa zu verlängern, ist seit dem Ukraine-Konflikt gestiegen.
• US-Präsident Donald Trump hatte im Rahmen einer Diskussion sogar anregt, die Ausgaben auf 5 Prozent des BIP zu erhöhen.

Kiel-rapporten fremhæver, at en stigning i militærudgifterne fra 2 til 3,5 procent af BNP kan generere privat økonomisk aktivitet på et tilsvarende beløb på op til 300 milliarder euro årligt. Det betyder, at en stigning i militærudgifterne på 1 procent af BNP kan øge den private sektors produktivitet med 0,25 procentpoint på lang sigt. Men det er ikke så enkelt, da Ethan Ilzetzki fra London School of Economics advarer mod de risici, som højere forsvarsudgifter kan medføre for privatforbruget, især hvis det finansieres gennem højere skatter.

Sammenfattende er én ting sikkert: Mens den politiske diskussion om forsvarsudgifterne fortsat er ophedet, skal den økonomiske ramme og dens sociale påvirkning ikke tabes af syne. Investeringer i uddannelse, infrastruktur og social sikring bør derfor ikke stå tilbage, især ikke i en tid, hvor samfundet i stigende grad mærker presset for at finansiere velfærdsstaten. Appellen til beslutningstagerne er klar: En bæredygtig tilgang til borgernes sikkerhed kan ikke kun formidles gennem forsvarsudgifter.