Tysk sygeplejerske i USA: Hvorfor skiftemodellen er bedre!

Tysk sygeplejerske i USA: Hvorfor skiftemodellen er bedre!

Hvad laver en tysk sygeplejerske i Californien? Anna har besluttet at tage eventyret til USA, og hun kunne ikke være mere lykkelig. På en neurologi- og traumeintensiv afdeling arbejder hun i et system, der fungerer fundamentalt anderledes end det tyske. Mens manglen på personale ofte diskuteres i dette land, rapporterer Anna, at det amerikanske skiftesystem har sundhedsmæssige fordele for hende.

I USA er vagter typisk planlagt til tolv timer, hvor Anna arbejder mellem 7:00 og 19:30. eller 19.00 og 07.30 Med kun tre vagter om ugen arbejder hun i alt 36 timer, hvilket giver hende mulighed for at arbejde frit de resterende dage. "Det faste system er simpelthen bedre for kroppen og privatlivet," siger Anna. Takket være to-ugers rytmen ved hun præcis, hvornår hun skal arbejde og kan derfor planlægge sin fritid bedre.

Mangel på faglært arbejdskraft i Tyskland

På trods af disse positive oplevelser er der udfordringer, som Anna ikke kan ignorere. Verdi-forbundet understreger, at utilstrækkelig bemanding er et centralt problem for plejepersonalet i Tyskland. Verdi kritiserer yderligere vagtplaner, som ofte er upålidelige og har en negativ indvirkning på familie, privatliv og afslapning. "Langsomme tilpasninger har ofte betydning for patientbehandlingen," påpeger fagforeningen og efterlyser bindende, behovsbestemte personalekrav på alle plejeområder.

Det tyske sundhedssystem kæmper. Mens manglen på faglært arbejdskraft tydeligt kan mærkes på ældreplejecentre, hospitaler og psykiatriske afdelinger, er der altid diskussioner om at oprette yderligere stillinger. Men som det ofte er tilfældet, kommer argumentet om, at der ikke er nok faglærte til at besætte disse stillinger. God løn og tilstrækkeligt personale anses dog for at være grundlæggende krav for at gøre erhvervet mere attraktivt.

Fordele og ulemper ved den amerikanske model

Det amerikanske system har dog også sine ulemper. Anna bemærker, at der er lidt kommunikation mellem nat- og dagholdene, hvilket kan påvirke kontinuiteten i plejen. Verdi kritiserer også langvagtsmodellen: Fagforeningen afviser tolvtimersvagter, fordi de øger både fysisk og psykisk stress. I stedet anbefaler de de klassiske otte-timers vagter for at fremme sundhedsbeskyttelse og arbejdsglæde.

Anna er opmærksom på debatten omkring fordele og ulemper ved forskellige systemer og understreger, at der er andre sygeplejersker i USA, der støtter hendes synspunkt. "Det tyske system har virkelig sine problemer, og mange af os er nødt til at være kreative med vores vagtplanlægning for at leve et afbalanceret liv," tilføjer hun.

Samlet set er det klart, at diskussionen om sygeplejefag i Tyskland er mere presserende end nogensinde. Udfordringerne er mangfoldige, og gode forhold, der kan tiltrække og fastholde faglærte, er så meget desto vigtigere. Annas erfaringer fra Californien er en måde at se ud over horisonten, hvilket også bør tages med i den hjemlige debat om juridisk bemanding og arbejdsstandarder. Fremtiden for sygepleje kunne være mere spændende, end du tror.