Folkeskolereformen: Nye læreplaner og gamle eksamensproblemer!

Folkeskolereformen: Nye læreplaner og gamle eksamensproblemer!

I august 2023 blev de første udkast til en omfattende reform af folkeskolens læseplaner præsenteret, som var grundigt udviklet af ekspertgrupper. Formålet med denne reform, som skolemonitor.dk beretter, er at berige undervisningen og skabe mere plads til dybde og variation. Dette har til formål at øge elevernes engagement og muliggøre en bedre balance mellem teoretisk og praktisk læringsindhold.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har allerede inviteret relevante parter til en statusopdatering for at give oplysninger om fremskridt. I dette skoleår afprøves de nye læreplaner på udvalgte skoler med det formål at implementere de endelige læreplaner for skoleåret 2027/2028 inden udgangen af ​​2026. Tilbagemeldingerne på reformen, især om inddragelse af relevante aktører og politisk opbakning, har gennemgående været positiv.

Udfordringer og kritik

Trods den positive udvikling er der også kritiske røster. Det kritiseres, at de afsluttende prøver ikke bliver grundlæggende reformeret. Kun antallet af eksamener reduceres fra otte til seks. Disse eksamener fortsætter med at fokusere på grundlæggende færdigheder, hvilket får mange lærere til at fokusere læringen på eksamenerne - et fænomen kendt som "at lære til prøven".

Kritikken fortsætter: De nuværende prøver fremmer ikke det ønskede fagstof og strider mod den praktiske orientering af de nyudformede studieordninger. Det argumenteres for, at reformen kan mislykkes i sjette klasse, hvis der ikke sker ændringer i eksamenskravene. Mens frie skoler har større muligheder for at afprøve alternative eksamensformer såsom tværfaglige projekter, er de fleste skoler fortsat afhængige af traditionelle eksamensformer.

Forskning og evaluering

Parallelt med reformen undersøger Universitetet i Oslo effekterne af læseplansfornyelse i et langsigtet forskningsprojekt. Dette projekt, der løber fra 2019 til 2025, omhandler flere tematiske områder. Dette omfatter processerne for etablering af den nye læseplan, kvaliteten af ​​de understøttende ressourcer og indvirkningen på skolens praksis og elevernes læring.

Projektet er opdelt i fire arbejdspakker, som blandt andet omhandler udviklingen af ​​den nye læreplan og analysen af ​​dens funktion som kontrol- og arbejdsdokument. En vigtig pointe er også at overveje, hvordan reformen påvirker læreres og elevers holdning til viden og læring. Fokus er på dybere læring og tværfaglige emner som demokrati og medborgerskab, bæredygtig udvikling samt sundhedsfremme og livsledelse.

Resultaterne af denne omfattende evaluering er ikke kun vigtige for beslutningstagere, men giver også værdifuld indsigt for skolens praksis og elevernes læring. Denne analyse kan bidrage til bedre at nå de mål, der er opstillet i reformen, og til en bæredygtig forbedring af uddannelseskvaliteten.

I et forsøg gennemført af STUK-skolemyndigheden afprøves praktiske mundtlige prøver i fagene dansk og matematik. Resultaterne af dette projekt skulle være tilgængelige i 2026 og kunne potentielt give ny skub til eksamensformerne.

Diskussionen om behovet for at teste eleverne i relevante færdigheder frem for i meningsløse test er nu blevet et centralt punkt i uddannelsesdebatten. Det er endnu uvist, om reformen får den ønskede effekt på uddannelsessystemerne, og hvordan den vil vise sig i praksis.