Wolfsburgs bindingsværkshus: Borgerne kræver redning fra nedrivning!
Wolfsburg diskuterer bevarelsen af et 160 år gammelt bindingsværkshus. Beboerne er bekymrede over tilstanden.

Wolfsburgs bindingsværkshus: Borgerne kræver redning fra nedrivning!
Wolfsburg er i øjeblikket i fokus for diskussioner om bevarelse af historiske bygninger. Især et over 160 år gammelt bindingsværkshus på Rothenfelder Markt vækker utilfredshed blandt beboerne. Bygningen, som har stået tom siden 2011, anses for at have "ekstremt behov for renovering." Skader som en åben hoveddør, blokerede vinduer og en forkullet gavl får beboernes bekymringer til at vokse. De udtrykker deres utilfredshed klart: En beboer beskriver simpelthen husets tilstand som "forfærdelig".
Et kig på baggrunden afslører, at byen Wolfsburg ejer huset, men ikke ser nogen udsigt til renovering. Det skyldes de omfattende mangler, der blev opdaget ved en vurdering. Løse dele, en forfalden tagkonstruktion, dårlig statik, fugtige vægge og et hårdt beskadiget trægulv er blot nogle af de presserende problemer. Statskontoret for Monumentbevaring forklarer også, at bygningen ikke har nogen monumentejendomme og kun er underlagt "miljøbeskyttelse". Det betyder, at nedrivningen ikke bliver forhindret, hvilket er uforståeligt for mange beboere.
Diskussion om bevaring
Den planlagte nedrivningsforanstaltning skaber heftige debatter i befolkningen. Mange borgere efterlyser bevaring af huset, som ikke kun står i den historiske del af byen, men også repræsenterer et vigtigt vidne om arkitekturhistorien. Den lokale vicevært Peter Sterz bakker op om dette ønske og peger på positive eksempler på vellykkede renoveringer som Alte Schmiede i Mörse. Presset på de ansvarlige stiger i takt med, at beboerne gør det klart, at de ikke blot vil acceptere, at stemningen i deres boligområde bliver påvirket af en nedrivning.
Udover de bygningsmæssige mangler lider beboerne også af andre udfordringer, såsom det stigende antal ulovlige parkeringer i området, hvilket yderligere forværrer den i forvejen spændte trafiksituation. De advarer om, at området ikke skal blive en parkeringsplads og understreger, hvor vigtigt et intakt kvarter er for alles trivsel. Situationens kompleksitet, som også påvirker politiske beslutninger, gør det svært at finde kortsigtede løsninger.
De to vigtigste aspekter i denne diskussion er æstetiske og sociale. Beboerne vil gerne have et stykke historie tilbage i form af bindingsværkshuset, mens byforvaltningen står over for udfordringen med at tage hensyn til både økonomiske og strukturelle realiteter. Hvorvidt der er en vej ud af dette dilemma er foreløbig usikkert. Borgernes stemmer bliver dog ikke forstummet, så længe det historiske hus skæbne hænger i en tynd tråd.
How the topic will develop further remains exciting. I mellemtiden kan beboerne kun håbe, at bindingsværkshuset ikke bare forbliver en ruin, men måske går over i byens historie som et værdifuldt stykke historie.