Setty Hogelucht: Et lys for uhelbredeligt syge i Gronau!

Setty Hogelucht: Et lys for uhelbredeligt syge i Gronau!

Setty Hogelucht er et navn, der dukker op igen og igen i bydelen Borken, især når det kommer til den følsomme støtte til uhelbredeligt syge mennesker. Hogelucht dedikerer sig til denne udfordrende opgave med dyb overbevisning og har udviklet en imponerende evne til at forstå og respektere sine patienters behov og ønsker i hans profession som palliativ sygeplejerske. I et interview med Westfälische Nachrichten bliver det tydeligt, hvor vigtig empati og en omsorgsfuld indstilling er i den palliative indsats, især i en tid, hvor håndteringen af ​​dødsønsker i stigende grad kommer i fokus. Ifølge wn.de er Hogeluchts centrale bekymring at give de berørte den plads, de har brug for til at tale om deres tanker om at dø.

Men hvad sker der, når patienterne samtidig føler et ønske om at dø og viljen til at leve? Denne komplekse situation er et af de centrale spørgsmål, der også vedrører sundhedsvæsenet. Siden afskaffelsen af ​​§217 StGB er spørgsmål om, hvordan man håndterer dødsønsker blevet mere nærværende end nogensinde. Medarbejdere i palliativ indsats møder ofte udfordringer, når det kommer til at erkende og understøtte disse ønsker. Palliative Care Centre of the University Hospital of Cologne har derfor udgivet et nyudviklet kort spørgeskema, der gør det lettere at måle dødsønsker.

Forskningen bag dødsfald og livsønsker

Forskergruppen "Dealing with Death Wishes" på Universitetshospitalet i Köln, ledet af Dr. Kerstin Kremeike og Prof. Dr. Raymond Voltz, har arbejdet med dette emne i årevis. Gennem flere internationalt publicerede undersøgelser bliver forståelsen af ​​sammenhængen mellem dødsønsker og livsvilje konstant uddybet. De seneste data viser, at omkring 15 % af de undersøgte tilfælde viser en samtidig høj eller lav lyst til at dø og vilje til at leve. Disse resultater kommer blandt andet fra en sekundær analyse af 85 patienter, der modtager palliativ behandling. Undersøgelserne belyser, hvordan begge fænomener kan ændre sig over en periode på seks uger, og hvilken rolle psykologiske faktorer og livssituationer spiller heri.

Et af resultaterne er særligt afslørende: Forskergruppen har udviklet et spørgeskema, der specifikt omhandler ønsket om for tidlig død. Denne såkaldte SAHD-10 indeholder ti elementer, der er statistisk validerede og muliggør nem anvendelse til klinisk brug og forskning. Alle interesserede kan bruge det tysksprogede spørgeskema gratis til at få en bedre forståelse af de komplekse ideer omkring viljen til at leve og dø.

Respektfuld interaktion er påkrævet

Hvad kan sygeplejersker gøre for at reagere respektfuldt på disse ønsker? Da Hogelucht arbejder i sit fag, er det vigtigt at udvikle en følsomhed over for patienternes individuelle behov og frygt. Denne evne er af stor værdi, især i en tid, hvor ønsket om assisteret selvmord også diskuteres aktivt i Tyskland. Anbefalingerne fra den føderale forfatningsdomstol om at styrke selvmordsforebyggelsen er en vigtig retningslinje. Målet er at tage de berørte alvorligt i deres ønsker og samtidig fremme respektfuldt samspil.

Resultaterne fra forskning og erfaringer fra mennesker som Setty Hogelucht er med til at lette dialogen om livs- og dødsønsker. I den palliative indsats er det afgørende at ledsage de berørte med empati og forståelse for at støtte dem i en af ​​de sværeste faser af deres liv.