Suche
Mein Konto
Man fejrer mangfoldigheden: Duisburgs kirker kæmper mod et underskud på 800.000 euro!
Duisburg Synod planlægger foranstaltninger til finansiel omstrukturering og fremmer mangfoldighed og social sammenhængskraft i regionen.
Man fejrer mangfoldigheden: Duisburgs kirker kæmper mod et underskud på 800.000 euro!
De aktuelle udfordringer, som kirkerne står over for i takt med samfundets forandringer, er indlysende. I Duisburg vakte distriktssynoden opsigt, da den enstemmigt tildelte revisionskontrakter for at bekæmpe et underskud på 800.000 euro. Dette underskud forventes inden for de næste fem år i opgaver på tværs af samfund. De lokale udviklinger ikke kun sætter økonomiske ressourcer på prøve, men rejser også spørgsmål om kirkens rolle i et samfund i forandring.
En række foranstaltninger er allerede blevet iværksat for at imødegå de finansielle udfordringer. Kirkemødet planlægger blandt andet fusionssamtaler med nabolandet Dinslaken kirkekreds og et samlet sponsorat til daginstitutioner. Derudover skal sognepræstestillingerne reduceres og uddannelsescenteret og rådgivningscentret overgå til diakonalt fadderskab. Forslagene er baseret på en omfattende deltagelses- og undersøgelsesproces, der blev gennemført under titlen "Arbejd med mindre". De konkrete forslag skal udvikles til efterårssynoden, og der træffes endelig beslutning i november.
Social forandring og tab af indflydelse
Udfordringerne for kirken er ikke kun tydelige i Duisburg. Faldet i kirkens medlemstal er et stort problem over hele landet. Højt ZDF Mindre end 50 procent af tyskerne er medlemmer af en af de store kirker, hvilket rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang social sammenhængskraft stadig er baseret på religiøse værdier. Religionssociologen Detlef Pollack hævder, at selvom mange værdier som solidaritet og empati er kristne, så fremmes de også af andre sociale strukturer som familie og fællesskab.
Derudover er det tydeligt, at den katolske kirke kæmper med en tillidskrise. Gert Pickel, der er kirkesociolog, tilføjer, at faldet i medlemstal og religiøsitet siden 1970'erne repræsenterer en langsigtet udvikling, og at misbrugsskandalerne kun repræsenterer en del af problemet. Store institutioner, herunder kirker, ser ud til at miste betydning, efterhånden som samfundet søger nye måder at håndtere livskriser på.
Demokratisk støtte og kirkernes rolle
Konsekvenserne af medlemsfaldet er ikke uden indflydelse på frivilligt arbejde og social deltagelse. Statistikker viser, at 50 procent af kirkens medlemmer melder sig frivilligt, mens kun 33 procent af ikke-kirkelige mennesker er aktive. Mindre engagement kan føre til lav interesse for demokratiske processer, hvilket igen kan påvirke social tillid i samfundet.
For at modvirke denne tendens, foreslår eksperter, som i en MDR rapport kaldet, foreslår at positionere kirken som en central leverandør af ritualer, som mange mennesker har brug for, såsom bryllupper og begravelser. Deltagelsestilbud, der ikke nødvendigvis er religiøse, kunne også være med til at tiltrække nye medlemmer.
Det er stadig at se, hvilke konkrete foranstaltninger der i sidste ende vil blive truffet. Den kommende efterårssynode vil yde et væsentligt bidrag til at omforme kirkens fremtid i og udenfor Duisburg-området. I tider, hvor social sammenhængskraft ikke længere synes at være sikret udelukkende af religiøse institutioner, er det vigtigere end nogensinde før at finde nye måder at nå ud til og involvere mennesker i deres lokalsamfund.