Strid i distriktsrådet: Gillet og Deruppe fremsætter alvorlige anklager mod hinanden!

Strid i distriktsrådet: Gillet og Deruppe fremsætter alvorlige anklager mod hinanden!

På den politiske arena i Rhein-Erft-distriktet raser et heftigt skænderi mellem Elmar Gillet fra De Grønne og Hans Deruppe fra BSW. Konflikten begyndte med en kontroversiel udtalelse fra Gillet, hvori han sammenlignede Sahra Wagenknecht og Alice Weidel (AfD) med Hitler og Stalin. Decruppe, præsidenten for BSWs parlamentariske gruppe, anklagede Gillet for at henvise direkte til den historiske Hitler-Stalin-pagt og svarede med en opfordring til at give Gillets distriktsrådsmandat tilbage. Dette er rapporteret af Kölner Stadt-Anzeiger.

Gillet, der fungerer som folketingsgruppeleder for De Grønne i distriktsrådet og stillede op som borgmesterkandidat i Wesseling i 2022, afviste beskyldningerne. En talsmand sagde, at hans henvisning til den 23. september 1939 ikke refererede til den berygtede pagt mellem Hitler og Stalin, der blev indgået den 23. august 1939. Gillet ønskede snarere at lave en symbolsk reference til den selvbestemte afslutning på Sigmund Freuds liv. Nu er der bekymring for, at disse historiske foreninger kan smitte af på den politiske udvikling af BSW.

Skade på omdømme og juridiske trusler

Følelserne koger over. Deruppe sagde, at han følte sig personligt angrebet af Gillets udtalelse og gjorde det klart, at ingen ville arbejde med AfD på distriktsniveau. Han beskrev Gillets kommentarer som "lav klasse" og overvejede kriminelle anklager for bagvaskelse og ærekrænkelse. "Jeg opfordrer Gillet til at give sit mandat tilbage," understregede Deruppe. På trods af de voldelige beskyldninger vil han ikke tage retslige skridt mod Gillet, forklarede han i et yderligere skridt i sin politiske strid, som rapporteret af [Rheinische] Rundschau](https://www.rundschau-online.de/region/rhein-erft/rhein-erft-bsw-politiker-decruppe-will-gillet-gruene-wegen-hitler-stalin-pakt-vergleich-anzeigen-1060204).

Disse ophedede politiske stridigheder får mange borgere til at stille spørgsmålstegn ved, hvilken rolle politisk kommunikation og retorik spiller i valgkampe. Ifølge eksperter er bevidst valg af ord afgørende for at opnå vælgernes accept. Politikstrategier støttet af agenturer har til formål at forenkle komplekse spørgsmål og påvirke dialogen. Sociolingvister understreger, at termer og fortællinger kan yde et afgørende bidrag til politisk identifikation, hvilket også er mærkbart her. Brugen af ​​nedsættende udtryk, som man ofte hører i debatter, er på ingen måde ny og bruges systematisk i politisk kommunikation.

En fin grænse mellem kritik og bagvaskelse

Givet Deruppes skarpe angreb, bliver det klart, at politiske aktører ofte går på en fin linje, når de udtaler sig om kontroversielle emner. At lege med historiske referencer kan både ses som et smart træk og farlige rammer. Den konceptuelle sammenhæng mellem historiske begivenheder og aktuelle politiske personer er ikke kun et centralt redskab i politisk kommunikation, men også en årsag til, at debatter så hurtigt glider over i det følelsesmæssige.

Endelig er det stadig at se, hvordan denne strid vil fortsætte, og om Gillet rent faktisk mister opbakningen fra sit eget parti og vælgerne. De politiske bølger er høje, og både politiske grupper og borgere opfordres til at positionere sig midt i disse eksplosive strømninger.