Suche
Mein Konto
Europas magtesløshed i Mellemøsten: Trump savner et klart budskab!
USA's præsident Trump kritiserer Europas indflydelse i Mellemøsten. Artiklen fremhæver den aktuelle udvikling og EU's holdning.
Europas magtesløshed i Mellemøsten: Trump savner et klart budskab!
Konflikten i Mellemøsten er fortsat et centralt emne i internationale forbindelser, især for Europa, som næppe får indflydelse i denne vanskelige situation. Fredag kom den amerikanske præsident, Donald Trump, med hårde kommentarer om de seneste Genève-forhandlinger mellem europæiske udenrigsministre og deres iranske kolleger, som han sagde, "intet havde opnået". Trump gør det klart, at Iran ikke ønsker at kommunikere med Europa, men kun med USA. Da forberedelserne til mulige amerikanske luftangreb på iranske atomanlæg er godt i gang, bliver Europas diplomatiske rolle i sagen igen sat i tvivl. Ifølge Jan Techau fra Eurasia Group har Europa næsten ingen relevans i Mellemøstens diplomati og konsulteres ikke af Israel og USA.
Situationen er så meget desto mere kompliceret, fordi EU tidligere har forsøgt at positionere sig som mægler i atomkonflikten med Iran. Disse bestræbelser begyndte med Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), men siden USA's exit i 2018 og den fejlslagne betalingsmekanisme INSTEX, har Europa mistet indflydelse markant. Den seneste udvikling, herunder krigen, der begyndte den 13. juni 2025, gør det også klart, at Europa hverken er en drivkraft eller en mægler i den nuværende krise.
Forskelle inden for EU
EU's udenrigsministre er under pres for at indlede hurtige forhandlinger i lyset af eskaleringen i Iran. Der er dog betydelige forskelle inden for EU. Lande som Polen og Ungarn er pro-israelske, mens andre, såsom Irland og Spanien, er kritiske over for den israelske regering. En samlet udenrigspolitik, der tager hensyn til medlemslandenes forskellige synspunkter, er i øjeblikket ikke i sigte. EU's chefdiplomat Kaja Kallas understreger behovet for diplomati i håndteringen af Irans atomprogram, mens analytikere som Techau peger på EU's tidligere fejlfortolkninger, der førte til en fejlvurdering af truslen fra et atombevæbnet Iran.
De økonomiske konsekvenser kan være betydelige. Højere oliepriser og mulige blokeringer i det strategisk vigtige Hormuz-strædet nævnes som potentielle byrder for den europæiske økonomi. På trods af disse udfordringer kunne EU forsøge at genvinde terræn i den regionale dialog med Iran og dets arabiske naboer gennem økonomiske incitamenter og diplomatisk støtte for at lette spændingerne.
Menneskerettighedsaspekter
Efterhånden som situationen skrider frem, bliver menneskerettighedssituationen i Iran et andet kritisk punkt. EU har gentagne gange udtalt sig imod den voldelige undertrykkelse af protester i Iran, især efter Mahsa Aminis død i september 2022. På trods af udfordringerne er EU's højtstående repræsentant fortsat forpligtet til at fremme atomaftalen for at forhindre atomspredning. EU-Udenrigstjenesten koordinerer forbindelserne med Iran, selvom EU i øjeblikket ikke har sin egen delegation i landet.
Efterhånden som diskussionerne om diplomatiske løsninger fortsætter, bliver den amerikanske udenrigspolitiks indflydelse på den europæiske strategi mere og mere tydelig. I dette spændingsområde opfordrer Ursula von der Leyen til overholdelse af international lov og en diplomatisk løsning på konflikten. Selvom EU's udenrigsministre diskuterer situationen i enighed, svigter en fælles linje ofte på grund af indenrigspolitiske forhold og medlemslandenes forskellige interesser. EU's næste skridt mangler at blive set, efterhånden som presset fra den nuværende sikkerhedspolitiske udvikling stiger.