Uorden foran Rigsdagen: Merz' politik mellem modløshed og lammelse

Uorden foran Rigsdagen: Merz' politik mellem modløshed og lammelse

På en lærerig rejse i Berlin: Briter og amerikanere udforsker imperiet. Fokus på denne rejse er et besøg på Rigsdagen, en af ​​de mest berømte parlamentariske bygninger i Europa. Men mens turistattraktioner skinner, er der en øde scene foran Rigsdagen. Byggehegn, betonklodser og containere skaber et billede af uorden, der afspejler den aktuelle politiske situation i Tyskland. Ifølge Berliner Zeitung er planerne om at redesigne Republikpladsen ikke egnede til at understrege rigsdagsbygningens æstetik.

Rigsdagen tiltrækker omkring 2,5 millioner besøgende hvert år og er en af ​​de mest besøgte regeringsbygninger i verden. Men kritikken af ​​den politiske situation bliver højere og højere. De reformer, der er beskrevet under den nye regering af kansler Friedrich Merz (CDU), ser ud til at være uambitiøse og improviseret. Det bebudede "reformernes efterår" bliver ikke til noget, mens de politiske aktører forbliver lamslåede og små-små. Der mangler energi og mod til store forandringer, og Merz' talrige udmeldinger viser ringe troværdighed.

Politiske ambitioner og mangel på koncept

Et andet punkt, som Berliner Zeitung fremhæver, er den voksende støtte til oppositionspartier som AfD og Venstre. På trods af behovet for vision og fremskridt er det politiske landskab fortsat forvirrende. Eksperter opfordrer til kraftig handling, men Merz' regering har indtil videre ikke gjort meget for at gøre reelle fremskridt.

Tyskland står også over for store udfordringer i energipolitikken. Den høje andel af energiimporten kritiseres for at være utilstrækkelig. De seneste meningsmålinger viser, at et flertal af tyskerne støtter en tilbagevenden til atomkraft. Denne udvikling kommer på et tidspunkt, hvor den føderale regering planlægger at sprænge de eksisterende køletårne ​​i Gundremmingen i luften. Kursændringen i energipolitikken afspejles også i, at den føderale regering åbner op for nye teknologier såsom små modulære atomreaktorer (SMR), der skal finansieres over EU-budgettet, på trods af den oprindelige modvilje mod at bruge atomkraft.

Reformer og visioner for fremtiden

I sin første regeringserklæring den 14. maj fremlagde Friedrich Merz reformer, der skal gøre Tyskland mere konkurrencedygtigt. Planen er at mindske bureaukratiet, sænke energipriserne og investere i infrastruktur. Det, der dog står klart, er, at disse tiltag kræver en "enorm indsats", og at der samtidig kræves en mere produktiv arbejdskultur. De planlagte skattelettelser skal give økonomien et løft, mens Tyskland stræber efter en stærkere ledende rolle i Europa.

Forbundsregeringen ønsker også at øge deportationerne og understreger, at Tyskland fortsat er et immigrationsland. I lyset af infrastrukturunderskuddet, som ifølge det føderale transportministerium anslås til 15 milliarder euro over de næste fire år, er der et presserende behov for investeringsforanstaltninger.

Mens EU fortsat insisterer på klimamål og ser CO2-prissætning som et centralt instrument, er Merz' fremtidige politiske linje i fare: Vil Tyskland faktisk opnå en ny æra med velstand og fælles design, eller vil alt forblive det samme? De næste par måneder vil vise, om Merz og hans regering har de nødvendige færdigheder til at vende tingene.

For borgere og kommende generationer kan vi kun håbe, at der bag de store ord vil være handlinger – for i øjeblikket er politiske ambitioner præget af uorden og usikkerhed.