Suche
Mein Konto
Højere mindsteløn: dyr frugt- og grøntsagsdyrkning i fare!
De stigende mindstelønninger i Tyskland frem til 2027 vil have en betydelig indflydelse på frugt- og grøntsagsdyrkningen i Rheinland-Pfalz.
Højere mindsteløn: dyr frugt- og grøntsagsdyrkning i fare!
Forhøjelsen af den lovlige mindsteløn i Tyskland giver anledning til en del diskussion i landbruget. Fra januar 2026 stiger mindstelønnen fra 12,82 euro til 13,90 euro i timen, og året efter stiger den til 14,60 euro, som daglige nyheder rapporteret. Det betyder også, at udenlandske sæsonarbejdere, der er ansvarlige for at høste frugt og grøntsager, vil nyde godt af disse højere lønninger. Denne udvikling har vakt bekymring blandt landmændene, som frygter, at øgede lønninger kan gøre indenlandske produkter dyrere og mindre attraktive at dyrke.
Især i det sydvestlige Tyskland, hvor frugt- og grøntdyrkningen blomstrer, frygter mange virksomheder, at de kan skifte til billigere varer fra udlandet, hvis prisinnovationen bliver givet videre til kunderne. Siden indførelsen af mindstelønnen i 2015 har en tredjedel af aspargesfarme og en fjerdedel af jordbæravlere måttet lukke. Landbrugsøkonom Hildegard Garming mener dog, at ikke al frugt- og grøntproduktion vil falde. Der vil snarere ske ændringer i de operationelle strukturer.
Strukturer i overgang
Landmænd overvejer at skifte til afgrøder, der er mindre arbejdskrævende for at gøre deres produktion mere effektiv og omkostningseffektiv. Benjamin Luig fra Byggeri-Landbrug-Miljø Industriforbund ser muligheder i at fastsætte høje lønninger, hvis produktionen er velorganiseret. Der var en lignende positiv udvikling i Holland, hvor jordbærhøsten tredobledes på trods af højere mindstelønninger.
Et andet aspekt er stigningen i beskyttet dyrkning, såsom i drivhuse eller polytunneler, hvilket kan øge udbyttet. Simon Schumacher fra Sammenslutningen af Sydtyske Asparges- og Jordbæravlere forventer i den sammenhæng, at robotter skal bruges første gang til at høste asparges næste år, hvilket kan optimere processen yderligere.
Krav og udfordringer
Udfordringerne forbliver dog ikke ubesvarede. Landbrugsminister Rainer er i gang med en kritisk gennemgang af undtagelserne for sæsonarbejdere. Landboforeningen kræver eksempelvis, at sæsonarbejdere kun skal have 80 % af mindstelønnen, men det afviser både SPD og fagforeningerne. Disse understreger, at sæsonarbejdere ikke må være "andenklasses ansatte".
Landmand Jörg Umberg, der i dag beskæftiger 120 sæsonarbejdere, melder om en arbejdsbyrde på op til ti timer om dagen og gør det klart, at 40-60 % af driftsomkostningerne allerede skyldes løn. I ser vi på lønlandskabet i andre europæiske lande: Mindstelønnen i Frankrig er 11,88 euro, i Spanien er den 8,37 euro og i Polen er den kun 7,08 euro. I lyset af disse forskelle er det klart, at konkurrencepresset på Tysklands landmænd fortsætter med at stige.
Umberg har allerede truffet foranstaltninger for at reagere på de højere lønninger: Han reducerede arealet til jordbærdyrkning fra 40 til 20 hektar og er i stigende grad afhængig af direkte markedsføring, hvor kunderne selv kan plukke. Trods de kommende lønstigninger planlægger han at ansætte færre arbejdere, hvilket giver betydelige udfordringer for hele branchen.