Kritik af Klöckner: Forbundsdagen boykotter CSD og regnbueflag!

Kritik af Klöckner: Forbundsdagen boykotter CSD og regnbueflag!

Forbundsdagspræsident Julia Klöckners (CDU) beslutning om, at Forbundsdagens administration ikke vil deltage i Christopher Street Day (CSD) i Berlin i år, skaber bølger og forårsager udbredt kritik i LGBTI-miljøet. Klöckner forbød Forbundsdagens ansatte at deltage i demonstrationen som en genkendelig gruppe og tillod heller ikke, at regnbueflaget blev hejst på rigsdagsbygningen på begivenhedsdagen. Hun kædede sine handlinger sammen med kravet om neutralitet og påpegede, at Forbundsdagens administration ikke måtte deltage i politiske demonstrationer og offentlige møder, mens ansatte uden for vagten naturligvis kunne deltage. Denne beslutning blev truffet på trods af den tidligere tradition, at Forbundsdagens administration altid har vist en stærk, synlig tilstedeværelse på CSD i Berlin i de seneste år. Berliner CSD-foreningen understreger, at tilbagetrækningen ses som en "aktiv afvisning af queer synlighed" og kræver, at Klöckner afgiver en offentlig udtalelse for at afklare hendes holdning. [SWR] rapporterer, at Klöckner ser dette som en del af sin neutralitetspligt.

I Rheinland-Pfalz er reaktionen på Klöckners beslutning lige så klar. Sammenslutningen af ​​LGBTI-grupper, Queernet-RLP, kritiserede aktionen skarpt, og Joachim Schulte, talsmand for Queernet-RLP, udtalte, at Klöckners beslutning tjener en social tendens, der begrænser folks frihed. Derudover bemærkede Koblenzers queer-repræsentant Patricia Pederzani, at LGBTQI ikke er en ideologisk konstruktion, men derimod en del af identiteten, og dermed satte spørgsmålstegn ved Klöckners syn på neutralitet. Præsidenten for delstatsparlamentet i Rheinland-Pfalz, Hendrik Hering (SPD), tager også Klöckner alvorligt. Han ser CSD som et uundværligt symbol på lighed og respekt og som en del af statens pligt til at beskytte queer-mennesker. Denne betydning for samfundet som helhed understreges også i Bad Kreuznach, hvor byadministrationer som Mainz, Nierstein og Bingen støtter CSD. Stefan Butz, CSD-arrangør i Bad Kreuznach, beskriver Klöckners beslutning som et forkert signal.

Rødderne til Christopher Street Day

Christopher Street Day har sine rødder i LGBTI-bevægelsens protester, der begyndte i Tyskland i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Et centralt øjeblik var politiets uroligheder på Stonewall Inn i New York i 1969, hvor LGBTI-personer modsatte sig diskrimination. Et år senere, den 28. juni 1970, fandt den første "Christopher Street Liberation Day" sted, som betragtes som den første Pride-demonstration og nu fejres verden over med hundredtusindvis af deltagere. Juni, den officielle Pride-måned, udtaler sig stærkt om LGBTI-samfunds synlighed og rettigheder. Selvom den juridiske situation har gjort fremskridt i mange lande - såsom ægteskab for alle i Tyskland - er der stadig mange udestående krav. Det drejer sig blandt andet om indførelse af en selvbestemmelseslov og reformer i forældreretten. Angreb mod LGBTI-personer er fortsat et alvorligt problem, hvilket gør fortsat protest og solidaritet under Pride-begivenheder afgørende. [Amnesty] påpeger, at på trods af nogle positive udviklinger, såsom den største Pride-parade i Moldova, er der dyb undertrykkelse af LGBTI-aktivister i andre lande som Rusland og Tyrkiet.

På den baggrund, i en tid, hvor synligheden og beskyttelsen af ​​LGBTI-personers rettigheder er vigtigere end nogensinde, opfattes Klöckners beslutning som et tilbageskridt. CSD tilbyder ikke kun et rum til at fejre mangfoldighed, men er også et vigtigt forum for protest mod diskrimination og for ligestilling. Kravet om fuldstændig lighed og respekt for alle menneskers identitet er derfor fortsat centralt og relevant.