Arkitektur i forandring: Neustadts indre byer har brug for nye ideer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvordan Neustadt an der Weinstraße håndterer bymæssige udfordringer og bæredygtig byudvikling.

Erfahren Sie, wie Neustadt an der Weinstraße mit urbanen Herausforderungen und nachhaltiger Stadtentwicklung umgeht.
Find ud af, hvordan Neustadt an der Weinstraße håndterer bymæssige udfordringer og bæredygtig byudvikling.

Arkitektur i forandring: Neustadts indre byer har brug for nye ideer!

I den pulserende by Köln bliver emnet byudvikling stadig mere eksplosivt. Ændringerne i især bykernerne har øget offentlighedens bevidsthed. Ifølge en samtale med arkitekturkritiker Ulrike Mansfeld bliver det tydeligt, hvor vigtig en gennemtænkt planlægning er for at skabe livlige og trygge byer. Rhin-Pfalz rapporterer, at Mansfeld er kritisk optaget af den aktuelle udvikling i Neustadt, hvor moderne byggeprojekter ofte ignorerer beboernes behov.

De sidste par år har vist, at handelsgader og stormagasiner i stigende grad mister betydning som klassisk forsyningsform. Især Corona-lukningen har tvunget mange butikker til at lukke, hvilket har efterladt adskillige indre byer betydeligt øde. Planet viden fremhæver, at arkitekter og byplanlæggere er afhængige af nye blandede koncepter for at vende denne udvikling. Et eksempel er stormagasinet Breuninger i Stuttgart, der bibeholder den gamle facade, men samtidig integrerer moderne elementer og skaber et sted, der ikke kun omfatter detailhandel, men også restauranter og kontorer.

Ressourcebesparende løsninger i stedet for nedrivning

Tendensen går klart i retning af ressourcebesparende løsninger frem for blot at rive eksisterende strukturer ned. Mansfeld går ind for at bevare gamle stormagasiner som Karstadt i Berlin, der skal fyldes med træ, som en del af byens identitet. Denne type byudvikling tager ikke kun højde for bevaring af bygninger, men også skabelsen af ​​sikre og indbydende offentlige rum, som er særligt relevante for kvinder og piger. Planet viden påpeger, at dårligt oplyste fortove og usikre steder er et stort problem for mange mennesker.

Derudover er det vigtigt, at byplanlægningen omfatter stemmer fra alle dele af befolkningen. Som Mansfeld understreger, kan trygge offentlige rum skabes gennem borgerdeltagelse. Her kommer eksemplet med Eva Kail fra Wien ind i billedet, som viser, at offentlige rum kan gøres sikrere og mere indbydende gennem deltagende tilgange.

En holistisk tilgang til byernes fremtid

Efterhånden som byrummet udvides, bliver behovet for en holistisk, bæredygtig tilgang mere og mere tydeligt. Federal Agency for Civic Education påpeger, at op til 70 % af verdens befolkning kunne bo i byer i 2050. For at imødekomme denne tendens skal nye mobilitetskoncepter udvikles og gøres tilgængelige. Byens beboere forventer i dag mere end blot let adgang til boliger; De har også brug for god adgang til indkomstskabende, uddannelsesmæssige og sundhedsfremmende strukturer.

Redesignet af det offentlige rum er også centralt: Fra indførelse af klimaneutralt byggeri til flere grønne elementer i bydesign – alt bidrager til livskvaliteten i bykernerne. Mansfeld opfordrer til, at byer skabes som "svampe", der er i stand til at tilbageholde regnvand og dermed forbedre mikroklimaet. Teknikker såsom fastholdelsestage er innovative tilgange til at realisere denne vision.

Forvandlingen af ​​vores byer er ikke kun formet af nutidens boligbehov, men skal også tage højde for fremtidige generationers udfordringer. Det er på tide at handle med god hånd og mere fremsynethed for at skabe beboelige byer, der fungerer for alle mennesker – et mål, som vi bør tackle sammen.