Forbundsregeringen blokerer EU-budgetforslag: Hvad nu med Tyskland?

Forbundsregeringen blokerer EU-budgetforslag: Hvad nu med Tyskland?

EU's fremtid hænger lige nu i en tynd tråd, fordi den føderale regering skarpt har afvist EU-Kommissionens nye budgetforslag. Regeringens talsmand Stefan Kornelius forklarer, at EU står over for store udfordringer, og at der sker meget mere end blot at jonglere med tal. De spørgsmål, der skal mestres, er talrige: fra konkurrenceevne til forsvarskapacitet til EU's evne til at handle globalt. Mens den næste flerårige finansielle ramme (MFF) er beregnet til at give et svar på disse komplekse spørgsmål, er den føderale regering skeptisk over for planen fremlagt af Ursula von der Leyen.

"En omfattende stigning i EU-budgettet kan ikke opnås," sagde Kornelius. I betragtning af den anstrengte budgetsituation i medlemslandene er en yderligere finansiel byrde ikke acceptabel. Særligt kontroversielle er de nye EU-skatter, som Kommissionen har foreslået, og som først og fremmest skal ramme virksomheder med en omsætning på over 100 millioner euro. Men på trods af denne kritiske holdning støtter forbundsregeringen Kommissionens grundlæggende reformkurs, da en tilpasning af budgettet til fremtidsrettede spørgsmål anses for nødvendig for at styrke EU på længere sigt.

Det nye budget i detaljer

Den planlagte budgetramme for årene 2028 til 2034 forudser udgifter på 2 billioner euro, en stigning på 800 milliarder euro i forhold til den foregående periode. Ifølge oplysningerne fra Süddeutsche.de Budgetandelen skal stige til 1,2 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i Europa. Denne udvidelse af budgettet vil blive brugt til at løse geopolitiske udfordringer, såsom konflikterne med Rusland og Kina og USA's uforudsigelighed.

En stor del af budgettet er allerede forpligtet, hvilket betyder, at 90 % af budgettet er bundet i eksisterende programmer. De største budgetposter vedrører landbrug og regionalstøtte, som tilsammen udgør knap 70 % af budgettet. Et forslag om at kombinere disse potter for at give mere fleksibilitet møder modstand, ikke mindst fra den tyske landbrugsminister Alois Rainer. Han understreger den fælles landbrugspolitiks relevans for fødevareforsyningen og advarer om ulemper for landbruget.

Finansieringsspørgsmål og modstand fra Tyskland

Tilbage står et afgørende spørgsmål, hvordan det nye budget skal finansieres. EU planlægger at tilbagebetale 800 milliarder euro fra Corona-genopbygningsfonden. Fra 2028 vil den årlige byrde ligge på mellem 20 og 30 milliarder euro. Der vil også være en diskussion om nye indtægtskilder på EU-plan for at finansiere udfordringerne tilstrækkeligt. Tagesschau.de rapporterer, at ud over højere medlemskontingenter er en afgift på ikke-genanvendt elektronisk affald og tobaksafgifter også til diskussion.

Forhandlingerne om budgetforslaget forventes at tage to år, hvilket betyder, at der vil strømme meget vand ned ad Rhinen, før en aftale er indgået. Enhed i medlemslandenes rækker er nødvendig, da der kræves enstemmigt samtykke og absolut flertal i Europa-Parlamentet. Men især Tyskland, som EU's største donor, modsætter sig en omfattende budgetforhøjelse og opfordrer til, at de nationale budgetter konsolideres, hvilket yderligere sætter gang i stemningen i Europa.

Så spørgsmålet er, om EU kan og ønsker at gennemføre de nødvendige reformer for at forblive stærk og konkurrencedygtig. Det er klart, at mange diskussioner og intensive forhandlinger vil være nødvendige i den nærmeste fremtid for at finde den rigtige vej for EU's fremtid.