Omsorg for mennesker med demens: Hvordan pårørende kan kommunikere bedre

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Antje Heßenius forklarer, hvordan pårørende til mennesker med demens kan forbedre deres kommunikation og passe bedre på sig selv.

Antje Heßenius erklärt, wie Angehörige von Demenzkranken ihre Kommunikation verbessern und besser auf sich achten können.
Antje Heßenius forklarer, hvordan pårørende til mennesker med demens kan forbedre deres kommunikation og passe bedre på sig selv.

Omsorg for mennesker med demens: Hvordan pårørende kan kommunikere bedre

Omsorg for mennesker med demens er en stor belastning for pårørende. Antje Heßenius, en erfaren sygeplejerske, vil gerne hjælpe disse mennesker med at håndtere den krævende situation bedre. I et interview med Rhein-Pfalz Hun forklarede vigtigheden af ​​at bruge den amerikanske gerontolog Naomi Feils kommunikationsmetode. Hendes tilgang har til formål at forbedre kommunikationen med desorienterede mennesker ved empatisk at reagere på deres behov.

Heßenius understreger, at holdningen til mennesker med demens er afgørende. Pårørende bør have empati med følelserne og virkeligheden hos de berørte. Denne kommunikationsform, kendt som validering, respekterer demenspatienters følelser og er med til at styrke deres selvværd. PPM online beskriver validering som en metode, der ikke kun tager patienternes følelser alvorligt, men også reducerer stress og forbedrer kvaliteten af ​​kontakten.

Kreative kommunikationsstrategier

For bedre at kunne imødekomme de sociale og følelsesmæssige behov hos mennesker med demens i hverdagen, kan pårørende bruge forskellige valideringsteknikker. Højt Pleje panorama Fokus er på verbale metoder. Disse omfatter: åbne W-spørgsmål, spejlingsudsagn og stimulerende minder, der er knyttet til tidligere oplevelser.

Det er også vigtigt, at pårørende lærer at kommunikere nonverbalt. I de fremskredne stadier af demens er op til 90 % af kommunikationen non-verbal. Disse omfatter teknikker som at opretholde øjenkontakt på samme niveau, berøring forsigtigt eller justere tonen i stemmen til den berørte persons følelsesmæssige tilstand. En forsigtig tilgang kan have en beroligende effekt.

Trin til vellykket validering

En trin-for-trin guide til en validerende samtale kunne se sådan ud: For det første bør familiemedlemmer tage sig tid til at centrere sig selv og lægge alle distraktioner væk. Så er det vigtigt at etablere en forbindelse gennem øjenkontakt, omtale af navnet og fuld opmærksomhed. Fokus er på at opfatte følelserne hos den demensramte – der skal være stor opmærksomhed på ansigtsudtryk og kropsholdning.

  • Aktives Zuhören ohne Unterbrechung
  • Spiegeln der erkannten Gefühle
  • Gemeinsamer Abschluss des Gesprächs

Ved regelmæssigt at træne disse teknikker kan pårørende i høj grad forbedre deres kommunikationsevner inden for blot seks uger, hvilket anbefales af den tyske Alzheimerforening. Målet er at skabe et positivt samspil og give den syge en følelse af tryghed og tryghed.

Alt i alt viser det, at validering er et værdifuldt koncept, som let kan integreres ikke kun i ældreplejen, men også i andre plejemiljøer. Workshops og kurser hjælper pårørende og pårørende med at udvide deres viden om denne følsomme kommunikationsmetode og til at håndtere mennesker, der lider af demens mere effektivt.