Digitale patientjournaler: risici og fejl, du skal kende!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den elektroniske patientjournal (ePA) har været obligatorisk for dem med lovpligtig sygesikring siden oktober 2023 og kræver aktiv brug og bevidsthed om databeskyttelse.

Die elektronische Patientenakte (ePA) ist seit Oktober 2023 verpflichtend für gesetzlich Versicherte und erfordert aktive Nutzung und Datenschutzbewusstsein.
Den elektroniske patientjournal (ePA) har været obligatorisk for dem med lovpligtig sygesikring siden oktober 2023 og kræver aktiv brug og bevidsthed om databeskyttelse.

Digitale patientjournaler: risici og fejl, du skal kende!

Den elektroniske patientjournal (ePA) har vakt opsigt for alle med lovpligtig sygeforsikring i Tyskland siden den blev indført i oktober 2023. Behandler læger er forpligtet til at indtaste deres fund, diagnoser og laboratorierapporter i ePA. Men ikke alt går glat. Patienter rapporterer gentagne gange om forkerte eller overdrevne diagnoser i deres dokumenter, hvilket er særligt almindeligt inden for psykiske sygdomme. Anja Lehmann fra Den Uafhængige Patientrådgivning advarer om, at sådanne fejlindtastninger kan have alvorlige konsekvenser, for eksempel i form af højere forsikringspræmier eller vanskeligheder ved ansøgning om erhvervsevne- eller livsforsikring.

For at få adgang til deres egen ePA skal patienterne vide, hvilke trin der er nødvendige. Adgang sker via smartphone-apps fra sygeforsikringsselskaber, herunder AOK, IKK, Barmer og Techniker Krankenkasse (TK). Enhver forsikret person skal først oprette en onlinekonto hos deres sygeforsikringsselskab og derefter gennemgå en kompliceret to-faktor-godkendelse. Der kræves legitimation og pinkode, som i de fleste tilfælde sendes med sygesikringsbeviset. AOK og TK kræver også en tredje app til identifikation. Hvis du ikke vil arbejde med en smartphone, kan du også logge ind med en computer eller bærbar.

Forkerte diagnoser i ePA

I byer som Bielefeld rapporterer flere og flere patienter forkerte diagnoser i deres elektroniske filer. Bag disse problemer kunne være et incitamentssystem mellem sygeforsikringsselskaber og læger, der betaler bedre for visse diagnoser. Den tyske sammenslutning af praktiserende læger forklarer, at sådanne fejl er undtagelsen, og at diagnoser er dokumenteret efter vores bedste viden og overbevisning. Forkert indtastning i ePA udgør dog stadig farer, da diagnoser, når de først er oprettet, kan have negative effekter på adgangen til visse erhverv eller andre forsikringer. Tips fra Anja Lehmann inkluderer den presserende anmodning om at tjekke din personlige mappe regelmæssigt for at undgå alvorlige konsekvenser.

Fra 1. oktober 2025 skal ikke kun dem med lovpligtig sygesikring, men også lægepraksis og apoteker indføre elektroniske patientjournaler. Selvom det er muligt aktivt at afvise EPJ, bør let adgang til helbredsdata fremme udveksling mellem læger og undgå unødvendige undersøgelser.

Databeskyttelse og informationssikkerhed

Hvor sikre er vores data egentlig? Fortalere for databeskyttelse er kritiske over for opbevaring af følsomme oplysninger i ePA. Der har tidligere været hackerangreb, og sikkerhedshuller er blevet opdaget. Forbrugerfortalere kritiserer, at patienterne blev informeret ensidigt om fordelene ved ePA, mens de mulige risici næsten ikke blev nævnt. Aktiv håndtering af egne data bliver mere og mere obligatorisk, da patienter ikke kun er ansvarlige for at dokumentere deres behandlinger, men også for at frigive følsomme oplysninger.

Enhver, der ikke aktivt engagerer sig i ePA, kan gå glip af eller overse værdifuld information. Instruktioner fra sygeforsikringsselskaber i form af videoer og skriftligt materiale er tilgængelige for at hjælpe forsikrede med at tage de nødvendige skridt.

Det er stadig uvist, om indførelsen af ​​ePA i sidste ende vil skabe den ønskede succes med at forbedre sundhedsplejen. Det er dog klart, at alle involverede skal handle varsomt for at sikre patientsikkerheden.