Rheinland-Pfalz kæmper mod mangel på læger: nye kvoter for lægestudier!

Rheinland-Pfalz kæmper mod mangel på læger: nye kvoter for lægestudier!

Et nyt kapitel i lægeuddannelsen åbner i Rheinland-Pfalz. Indførelsen af ​​land- og pædiatriske lægekvoter for medicinstuderende skal modvirke den voksende mangel på læger i landdistrikterne. Sundhedsminister Clemens Hoch støttede dette og melder om stor interesse for disse kvoter. Landlægekvoten, som har eksisteret siden vinterhalvåret 2020/21, giver 6,3 % af studiepladserne for at sikre, at lægehjælp er sikret selv i tyndt befolkede egne. Der er også for nylig kommet en kvote på det offentlige sundhedsvæsen (ÖGD), som dækker 1,5 % af studiepladserne. Disse tiltag er et direkte resultat af den øgede efterspørgsel efter sundhedsydelser i landdistrikterne, som er påvirket af forskellige faktorer, herunder demografiske ændringer.

Et yderligere skridt vil blive taget i sommersemesteret 2026: Indførelse af en børnelægekvote på landet, som vil dække 3 % af studiepladserne. Dette er rettet mod studerende, der er forpligtet til at gennemføre speciallægeuddannelsen i pædiatrisk og ungdomsmedicin. Hoch understreger, at det ikke kun er Abitur-karakteren, der er afgørende, men at test og udvælgelsessamtaler også spiller en rolle. Dette er ikke tilfældigt: Nogle studerende med lægekvoter på landet har ikke bestået deres første lægeeksamen i de sidste tre år. Minister Hoch tilskriver dette blandt andet de forsinkede virkninger af corona-pandemien.

Konsekvenserne af pandemien

Pandemien har haft stor indflydelse på læring i de senere år. Ifølge Hoch lærer man gennem interaktion, som var begrænset under Corona-krisen. Disse begrænsninger har ikke kun påvirket elevernes læring, men har også ført til en stigning i psykiske problemer blandt børn og unge, som skyldes den særlige situation. Sundhedsministeren efterlyser derfor et helhedssyn på lægeuddannelsen og de unges behov.

Lægemangel som en udfordring for samfundet som helhed

Men mangelen på læger rammer ikke kun Rheinland-Pfalz, men strækker sig over hele Tyskland. I Bayern for eksempel, hvor landlægekvoten blev indført i 2020, er omkring 470 huslægestillinger ubesat. Gennemsnitsalderen for praktiserende praktiserende læger er omkring 55 år, hvilket illustrerer, hvor presserende problemstillingen er. Landlægekvoten i Bayern giver 5,8 % af lægestudiepladserne til unge læger, der forpligter sig til at arbejde som landlæge i ti år. Klinikere som 28-årige Carla Scheuring, der fik mulighed for at studere medicin gennem denne kvote, er glimtet af håb i denne uheldige situation.

I en praksis i Oberbayern, hvor Scheuring afslutter sin praktik, behandler ti læger omkring 1.000 patienter om ugen. Praksisleder Dr. Julia fahrer lægger stor vægt på uddannelse af unge læger for aktivt at modvirke mangel på praktiserende læger. Hun planlægger endda, at unge læger skal overtage praksis i 2027, hvilket vil sætte kursen for fremtiden. Men mange unge læger har bekymringer: I stedet for at blive selvstændige foretrækker de at forblive i arbejde. Straffen for ikke at overholde landlægens kontrakt lyder på hele 250.000 euro, hvilket gør planlægningen mærkbart sværere for mange unge læger.

Clemens Hoch betegner udviklingen af ​​kvoter for lægestudiepladser som et vigtigt tiltag til at dække det fremtidige lægebehov. Spørgsmålet er i sidste ende, hvordan Tyskland vil sikre sin lægehjælp på længere sigt – en udfordring, der berører alle aktører i sundhedsvæsenet, og som ingen kan ignorere.