Saarland: Hvorfor Saar-statutten fra 1955 formede historien

Saarland: Hvorfor Saar-statutten fra 1955 formede historien

Næppe noget kapitel i tysk-fransk historie er så komplekst som Saarlands. Et tankeeksperiment om den hypotetiske udvikling af Saarlandet, hvis befolkningen havde stemt for Saar-statutten ved folkeafstemningen i 1955, rejser spændende spørgsmål. En artikel i Saarbrücker Zeitung sætter f.eks. gang i spekulationer om, hvorvidt Saarland kunne være i en lignende position som Luxembourg i dag, hvis det var blevet en selvstændigt administreret region i stedet for at blive annekteret af Forbundsrepublikken Tyskland. Men denne idé bringer nogle vanskeligheder med sig.

Modstandere af denne antagelse fremførte flere argumenter. En vigtig ting er, at andre lande også ville have gjort krav på EU-institutionerne. Luxembourg havde desuden som bekendt større muligheder for udvikling end det industrielle Saarland. Hvis Saarland var opstået som en selvstændig enhed, ville der have været told- og valutagrænser, der ville have adskilt det fra det tyske økonomiske mirakel.

Folkeafstemningen i 1955 og dens konsekvenser

Et tilbageblik viser, at folkeafstemningen om Saar-statutten fandt sted den 23. oktober 1955 og kaster lys over den daværende politiske stemning. Vælgerne besluttede klart imod statutten: 423.434 stemmer (67,71%) stemte "nej", mens kun 201.973 stemmer (32,29%) stemte for vedtagelse. Samlet set blev der opnået en valgdeltagelse på 96,73 % – et tydeligt tegn på befolkningens høje politiske interesse i denne afgørende fase af historien. Beslutningen blev tolket som et stærkt signal om, at genforeningen med Vesttyskland var den foretrukne vej for flertallet af saarlændinge.

Den negative beslutning blev blot et år senere fulgt op af Saar-traktaten, som blev underskrevet den 27. oktober 1956. Denne dokumentation satte rammerne for, at Saarland blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland som den 10. forbundsstat den 1. januar 1957. Hele processen var ligetil og målrettet, taget i betragtning, hvor længe regionen havde været under den franske magts skygge.

En kunstig adskillelse

Indtil dette tidspunkt havde befolkningen i Saarland tilhørt Bayern og Preussen i over 110 år. Historiske begivenheder og øst-vest konflikten førte til adskillelsen af ​​området fra Tyskland og dermed til skabelsen af ​​en såkaldt "kunstig" politisk enhed i Paris. Adskillige samtidige vidner rapporterer, at forbundsrepublikkens usikkerhed i 1950'erne og politikernes vilje i Bonn og Saarbrücken til at konsolidere denne adskillelse tog vidtrækkende historiske særheder i betragtning.

Med Saar-statutten ville Saarland være blevet en selvstændig enhed, under en europæisk administration, men ville samtidig være forblevet i en økonomisk union med Frankrig. Det var dog ikke den skæbne, som flertallet af saarlændinge ønskede. De har besluttet, at de hellere vil være en del af Forbundsrepublikken Tyskland end at forblive under krævende og usikre forhold.

Det kan på nuværende tidspunkt siges, at den europæiske samling, som var tilsigtet med Saar-statutten, ikke blev berørt af denne folkeafstemning. Tværtimod er befolkningens klare vilje til at trives sammen med Tyskland en grundlæggende del af Saarlandets historie. Et kig på dagens Saarland viser, at det ikke kun er en del af Tyskland, men nu også en vigtig del af EU.

At reflektere over fortiden gør det klart, at Saarland, ligesom mange andre regioner i Europa, har en kompleks historie, der er præget af stræben efter selvbestemmelse og tilhørsforhold. Når vi i dag vender os mod Saarland, indser vi, at historien ikke kun påvirker nutiden fra fortiden, men også viser perspektiver for fremtiden.