Gammel kirkegård i Büsum: Et sted for møde og erindring vågner!

Gammel kirkegård i Büsum: Et sted for møde og erindring vågner!

I den lille kystby Büsum bliver den gamle kirkegård på Bahnhofstrasse bragt til live igen. Anton Bingert, formanden for støtteforeningen Kulturwarft, leder projektet "Gamle Kirkegård", som har sat sig til opgave at bevare dette steds historie og kultur. "Kirkegårde er mere end simple gravsteder; de afspejler den tid, hvor folk levede og døde," forklarer Bingert og peger på de over 140 gamle gravsten, der allerede er blevet katalogiseret. Nogle af disse historiske gravsten bliver restaureret af en stenhugger for at bevare regionens kulturarv.

Omkring 100 mennesker var samlet til en gudstjeneste i Sankt Clements sogn, som fandt sted under gamle majestætiske træer som sequoia- og ginkgotræer. Pastor Christian Verwold ledede andagten, som satte fokus på livet midt i forgængeligheden. Sangene "Command your ways" og "Get out of my heart and seek joy", fremført af trombonekoret, forankrede den spirituelle dimension af dette særlige øjeblik. Indsamlingen kom støtteforeningen til gode og var dermed med til at understøtte yderligere tiltag. Efter gudstjenesten kunne de fremmødte forstærke sig med kaffe og kage i den såkaldte ”flyvende café”, efterfulgt af en hyggelig snak og rundvisning på den gamle kirkegård.

Kirkegårde i overgang

Betydningen af ​​kirkegårde har ændret sig gennem årene. Historisk set var de steder med stilhed, erindring og religiøs hengivenhed, der legemliggjorde respekt for den afdøde og et samfunds kulturelle selvbillede. Wegweiser Friedhof rapporterer, at kirkegårde i stigende grad opfattes som offentlige rum med en række forskellige anvendelser. Flere og flere bor i dag alene eller har ingen fast tilknytning til et sted, hvilket gør gravvedligeholdelsen sværere. Derfor bliver begravelsesformer med lav eller ingen vedligeholdelse stadig vigtigere. Træbegravelser og anonyme urnemarker er blot nogle få eksempler på denne nye kirkegårdskultur.

Begravelseskulturen i Tyskland viser en klar tendens: Med over 70 % af begravelserne nu er ligbrændinger, er den traditionelle jordbegravelse i tilbagegang. Dette er også tydeligt på hovedkirkegården i Frankfurt am Main, hvor den bagerste del ikke længere bruges til grave, men i stedet fungerer som et sted at trække sig tilbage og slappe af. Heike Appel, leder af Frankfurt Parks Department, understreger vigtigheden af ​​biodiversitet og dens funktion som byens grønne lunge.

Fremtiden for kirkegårde

Den sociale udvikling i de senere år har også ført til en ændring i gravkulturen og brugen af ​​kirkegårde. Sociolog Thorsten Benkel ser en stigning i alternative begravelsesformer og et fald i traditionelle religiøse ritualer. I dette skiftende landskab efterspørges begravelsestjenester i stigende grad, og begravelsessalget er stigende. Økonomiske hensyn spiller en stor rolle, og mange pårørende ønsker plejevenlige løsninger.

Kirkegårdene er fortsat vigtige som kulturelle steder. De afspejler sociale holdninger til liv, død og mindehøjtidelighed. Relevansen af ​​store kirkegårde, som opfattes som grønne oaser, har stor betydning i et samfund i stadig forandring. Innovativ tænkning og ønsket om individualitet former fremtiden for kirkegårde og deres brug.

"Der blæser en god vind over den gamle kirkegård i Büsum, og jeg er overbevist om, at folk her udover minder også vil finde en ny tilgang til forgængelighed," slutter Bingert sine tanker om at genoplive kirkegården. Blandingen af ​​erindring og fornyelse kunne måske være nøglen til en levende kirkegårdskultur i fremtiden.