Modstand i hemmelighed: Weimer husker heltene fra 1944

Modstand i hemmelighed: Weimer husker heltene fra 1944

Den 20. juli 2025 husker vi det betydningsfulde kupforsøg i 1944, hvor en gruppe modige Wehrmacht-officerer forsøgte at dræbe Adolf Hitler og afslutte det nazistiske styre. I dag hylder kulturminister Wolfram Weimer rollen som modstandsfolkenes pårørende, hvis stille civilkurage ofte står i skyggen af, hvad der sker. "Der er noget der," siger Weimer og fremhæver, hvordan familiemedlemmer viste ekstraordinært mod i denne tid, såsom at skjule breve, udholde fængselstiden og udholde forhør for at støtte deres mænd. Han beskriver dette som en "hvisken mod totalitarismens larm", hvilket understreger den særlige betydning af disse hemmelige heltedåder rapporterede Boyens Media.

Kupforsøget, en central begivenhed i modstanden mod nationalsocialismen, blev i vid udstrækning initieret af Claus Schenk Graf von Stauffenberg. Efter at Stauffenberg besluttede at udføre angrebet på trods af at han var alvorligt såret, lykkedes det ham at smugle en bombe ind i Wolf's Lair-hovedkvarteret og detonere den under en briefing. Men planen mislykkedes, hvilket førte til dramatiske konsekvenser. Natten efter det mislykkede angreb blev Stauffenberg og hans medsammensvorne skudt i gården til hærens overkommando på ordre fra oberst general Friedrich Fromm. Dette medførte en voldelig afslutning, som ikke kun kostede Stauffenberg og hans direkte medskyldige livet, men også over 200 andre deltagere, som efterfølgende blev forfulgt bemærker Plötzensee-mindesmærket.

Erindring og advarsler

Ved dagens mindehøjtidelighed i Berlin, hvor repræsentanter for forbundsregeringen og Forbundsdagen vil lægge kranse, vil mindet om disse passionerede mennesker blive holdt i live. Weimer advarer i sin tale mod misforståelser, fordi fri ånd ofte forveksles med heltemod. Stille overholdelse af egne værdier, forankret i skjulte handlinger, er lige så vigtig som højlydt protest. Denne holdning trives i det skjulte, når folk er villige til at se og stå op for, hvad de mener er rigtigt.

Den 20. juli 1944 forbliver ikke kun et mindesmærke over individers mod i et ødelæggende regime, men også en opfordring til os alle om at hæve vores røst, hvor uretfærdighed opstår. Skyderierne og de efterfølgende retssager mod de involverede i kupforsøget illustrerer, hvor langt det nationalsocialistiske regime var villig til at gå for at undertrykke enhver modstand. Folkerettens dom fra de sammensvorne og den nærmest hysteriske forfølgelse viser, at moralsk mod ofte er forbundet med at sætte sit eget liv på spil.

Med dette i tankerne bør vi på denne dag ære mindet om den 20. juli 1944 og integrere erfaringerne fra det i vores hverdag. For det er det stille mod, der ofte gør den afgørende forskel – og det kræves på ny i hver generation.