Studenterprotest i Ratzeburg: Vi er ikke kanonføde!

Studenterprotest i Ratzeburg: Vi er ikke kanonføde!

En storm er under opsejling i Ratzeburg, og det har intet med vejret at gøre. Thomas Engelbrecht, rektor for Lauenburg School of Scholars, fandt sin skole dækket med omkring 100 plakater mandag morgen. Disse plakater kommer fra en engageret gruppe elever og har til formål at gøre opmærksom på den landsdækkende skolestrejke mod værnepligten den 5. december. Som Lauenburgische Nachrichten rapporterer, planlægger Lübeck-alliancen en protest ved Holstentor under mottoet "Mod tvang. Mod militarisering. For vores fremtid".

Engelbrecht, som reagerede med det samme, instruerede en elev til at fjerne plakaterne i løbet af de første to lektioner. 17-årige David, en af ​​aktivisterne bag protesten, lod det ikke få ham ned. Han gav udtryk for, at han ikke er tilhænger af tvangstjeneste og påpegede sociale problemer, der ligger ham meget på sinde. David kritiserede også, at unge ikke inddrages i beslutninger om værnepligt og efterlyste mere plads til forskellige meninger.

Konteksten for debatten

Hvad ligger bag disse livlige protester? Fra næste år 2026 planlægger Merz-regeringen at sætte en ny lov om militærtjeneste i Tyskland i kraft. Målet: at øge Bundeswehr til mindst 260.000 soldater gennem frivillige. Som Frankfurter Rundschau beretter, kunne værnepligten genindføres, hvis rekrutteringen ikke går som ønsket. De kommende protester den 5. december falder på en kritisk dag: På denne dag forventes loven om modernisering af militærtjenesten at blive stemt om.

Ifølge 2025 Youth Trend Study afviser et overvældende flertal på 81 procent af Gen-Z at gå i krig for Tyskland. Denne holdning er ikke kun tydelig i Ratzeburg, men også i andre byer, hvor der er planlagt studenterprotester. I Brandenburg er der allerede planlagt stævner i Potsdam og Cottbus. Mange unge ser militærtjeneste som en potentielt uretfærdig og farlig forpligtelse og giver udtryk for, at de ikke ønsker at ende som "kanonføde".

Politiske reaktioner og juridiske aspekter

Men hvordan reagerede Engelbrecht på kritikken og protesterne? I en udtalelse understregede han, at politisk deltagelse fra elevernes side er ønskelig, men skal foregå inden for rammer, som skolen finder passende. Neutralitetskravet, forankret i den slesvig-holstenske skolelov, forhindrer skolerne i at tage en klar holdning i politiske debatter. Han peger på, at protester i skoletiden potentielt kan føre til problemer med eksamen, hvilket ikke gør tingene nemmere.

Venstres distriktsforening i hertugdømmet Lauenburg var ikke skræmt af Engelbrechts tiltag og kritiserede hans beslutning om at tage plakaterne ned. De påpegede det kontroversielle krav i Beutelsbach-konsensus, som opfordrer til en mangfoldig og kontroversiel præsentation af emner i skolerne. Venstre opfordrede Engelbrecht til at revidere sin beslutning og skabe rum for diskussioner om værnepligten. Engelbrecht kaldte venstrefløjens udtalelse "pinlig", hvilket førte til yderligere ramaskrig.

Denne dynamiske situation viser endnu en gang, hvor vigtigt det er, at de unges stemme bliver hørt. Debatten om værnepligt og omgang med militæret er mere aktuel end nogensinde og vil holde de unge i Tyskland beskæftiget i lang tid.

Lad os følge med for at se, hvordan disse protester vil udvikle sig den 5. december 2025, og hvilken indflydelse de kan have på det politiske landskab i Tyskland.