Rottepest i Kiel: Sådan kæmper andre byer mod gnavere!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Kiel rapporterer indbyggerne om rotteangreb, mens byen tager skridt til at bekæmpe det og gennemfører undervisning.

In Kiel berichten Anwohner von Rattenbefall, während die Stadt Maßnahmen zur Bekämpfung ergreift und Aufklärung betreibt.
I Kiel rapporterer indbyggerne om rotteangreb, mens byen tager skridt til at bekæmpe det og gennemfører undervisning.

Rottepest i Kiel: Sådan kæmper andre byer mod gnavere!

I de seneste måneder er der opstået et reelt rotteproblem i Kiel, især i Gaarden- og Elmschenhagen-distrikterne. Beboerne er meget bekymrede, fordi tallene taler for sig selv: Over 300 rottetilfælde blev registreret i 2022, halvdelen af ​​dem alene i Gaarden. Borgmesteren i Kiel, Ulf Kampf (SPD), har allerede nævnt det: Borgerne skal passe på ikke at give gnaverne en fødekilde. Og som om det ikke var nok, har byen også idømt bøder for brud på renovation og endda revideret rottevedtægten. Men trods alle anstrengelser nægtes mange borgere håbet om en løsning, da rapporterne fra kn-online.de tydeliggør.

Problemet er ikke et enkeltstående tilfælde. I Tyskland kæmper forskellige byer mod den voksende rottebestand. Et kig på Freiburg viser, at der også her er modtaget klager over øgede anmeldelser af rotter. Hovedårsagen? Forkert bortskaffet affald! Freiburg grundlagde derefter en central specialistgruppe, der skulle koordinere foranstaltninger for at kunne gribe målrettet ind mod gnaverne. Succesfulde foranstaltninger omfatter kontrol af affaldsindsamlingssteder, yderligere containere og nedskæring af planter i nærheden af ​​dem. Et spændende pilotprojekt for videoovervågning af affaldsindsamlingssteder er også under planlægning.

Forskellige løsninger i andre byer

Et andet eksempel er Salzgitter, hvor der er sammensat en bred pakke af tiltag til bekæmpelse af rotter. Her kontrollerer sundhedsafdelingen konkret berørte bygninger, og direkte kommunikation med boligforeninger og ejere vurderes at være effektiv. Alle rotteobservationer indberettes centralt til sundhedsafdelingen for at muliggøre en hurtig reaktion.

I det idylliske Eningen unter Achalm har man grebet tingene lidt anderledes an: Der bruges intelligente, miljøvenlige lokkemadskasser, som ikke kun skal indeholde rottebestanden, men også give data om antallet af rotter. Sådanne innovative tilgange kunne også hjælpe Kiel, for én ting er sikkert: Der er ingen mirakelkur mod rotteangreb, som umweltbundesamt.de også fastslår. Et bæredygtigt og intelligent koncept er nødvendigt for at opnå langsigtet succes.

Bæredygtighed vs. kemisk kontrol

Mens mange byer har været afhængige af rottegift i årtier, viser aktuel forskning, at denne metode ofte er uholdbar. Faktorer som klimaændringer, urbanisering og voksende byliv bidrager til stabiliteten eller endda stigningen i rottebestandene. Et internationalt forskerhold har fundet ud af, at det er afgørende at reducere fødekilder til rotterne. UBA-kampagnen for bæredygtig rotteforvaltning, kærligt kendt som KaRMa, opfordrer byer til at tage initiativer, der reducerer fødeforsyningen til rotter i parker og legepladser og dermed gør dyrene mindre attraktive.

De allerede nævnte tiltag, såsom brug af rottesikre skraldespande og fjernelse af vildt affald, er vigtige skridt i den rigtige retning. Gældende lovgivning sikrer også, at giftstoffer ikke kommer ind i vandkredsløbet. Dette er ikke kun et problem for rotter, men også for menneskers sundhed og miljøet. Interessant nok testes en ny sikker agnbeskyttelsesboks kaldet ToxProtect i forskellige byer, som opfylder kravene i EU's biocidforordning. Det kan hjælpe med at reducere brugen af ​​giftige stoffer med op til 70 procent sammenlignet med konventionelle metoder, som fremmer både sundhed og miljøbeskyttelse, som kommunaldirekt.de rapporterer.

Sammenfattende er det klart, at mange byer, inklusive Kiel, er nødt til at forfølge en række forskellige tilgange til rottebekæmpelse for endelig at få problemet under kontrol. “Ingen mad, ingen rotter!” - denne indsigt kommer ind til kernen af ​​dilemmaet og gør det klart, hvor vigtig en fælles og koordineret tilgang fra byforvaltningen og befolkningen er.