Suche
Mein Konto
Beredskabstjenester under pres: Hvorfor bistandsfrister er i fare!
Rapport om nødtjenester i Kiel og Plön: Aktuelle udfordringer i akutbehandling og overholdelsesrater i distriktet.
Beredskabstjenester under pres: Hvorfor bistandsfrister er i fare!
Søndag den 22. juni var der en svømmeulykke i Laboe, hvor en kvinde fik et kredsløbskollaps i vandet. Takket være den hurtige reaktion fra hjælpere, der trak hende op af vandet og ydede førstehjælp, var hendes liv sandsynligvis reddet. Denne kritiske situation understreger imidlertid de vanskeligheder, som beredskabstjenesterne står over for, som ofte skal kæmpe med lange rejsetider. Kai-Thorsten Bräsch, en af hjælperne, var kritisk over for beredskabets manglende punktlighed, fordi den lovbestemte tidsfrist på tolv minutter for hjælp ofte ikke overholdes. Ifølge kn-online.de var overholdelsesprocenten i Plön-distriktet 84,03 procent sidste år, mens benchmark for Schlwig-Holstein sidste år var 84,03 procent.
Men det er ikke kun Plön-distriktet, der viser underskud. Situationen i bydelen Rendsburg-Eckernförde er også alt andet end optimal. En overholdelsesgrad på kun 77,51 procent blev registreret her i 2024. Til sammenligning har delstatshovedstaden Kiel pålideligt opfyldt disse krav i årevis med 95,2 procent af rettidig implementering. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er blot én af årsagerne til den utilstrækkelige overholdelse af bistandsfristerne. Allerede i 2020 blev det fastslået, at Plön-distriktet havde brug for 25 procent mere redningsudstyr for at sikre sikkerhed og rettidig udsendelse.
Udfordringer og løsninger
Den strukturelle situation for redningsstationerne i Lütjenburg og Plön sikrer også længere responstider. Disse forhold forværres af demografiske ændringer og den stigende specialisering af klinikker, hvilket resulterer i længere rejser for akuttjenester. For at forbedre den nuværende situation er der behov for langsigtede løsninger. En tilgang kunne være at indføre en ensartet beskrivelse af bistandsmålene mellem forbundsstaterne for at øge effektiviteten.
Et andet skridt i den rigtige retning er implementering af digitale alarmsystemer og forstærkning af personalet i Probsteierhagen. Nye redningsstationer blev også sat i drift i Rendsburg-Eckernförde-distriktet for at øge tilgængeligheden af redningsudstyr.
Kig ind i fremtiden
Det bliver spændende at se, hvordan akuthjælpen vil udvikle sig i de kommende år. Ifølge en prognose fra RKiSH (Hertugdømmet Lauenburg District Rescue Service) er det ikke alle, der ringer til alarmnummeret 112, der er i akut livsfare eller er i fare for overhængende helbredsskader. Flere og flere mennesker i subjektive nødsituationer søger hjælp. Af denne grund søges differentieret akuthjælp (DNV) for at sikre, at de, der søger hjælp, får den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted. DNV bør suppleres med justeringer og tiltag for behovsbaseret ressourceanvendelse, således at for eksempel mindre presserende bekymringer kan henvises til passende ambulante strukturer.
Derudover betragtes telenødmedicin som en vigtig komponent i DNV. Målet her er at undgå unødvendige hospitalsophold og beredskabstransport og at optimere sundhedsvæsenet.
I lyset af disse udfordringer er det på tide, at de forskellige aktører fra politik, beredskab og sundhedsvæsen arbejder sammen om løsninger. For én ting er sikkert: En fungerende akuthjælp er ikke en luksus, men et grundlæggende krav for trygheden i vores samfund.
Björn Steiger Fonden har i samarbejde med Bertelsmann Fonden bestilt en omfattende undersøgelse for at analysere status quo i det tyske sundhedssystem. Mangler i akutplejen blev fremhævet, og mulige reformtilgange blev diskuteret. Yderligere information kan findes i Steiger Foundation.