Milliardpakke til Slesvig-Holsten: Skoler, daginstitutioner og veje i fokus!
Slesvig-Holsten sikrer 2 milliarder euro til skole- og infrastrukturfinansiering frem til 2037 for at styrke uddannelse og kommuner.

Milliardpakke til Slesvig-Holsten: Skoler, daginstitutioner og veje i fokus!
En finanspakke til en værdi af milliarder giver bølger i Slesvig-Holsten. Som NDR rapporterer, vil i alt 2 milliarder euro flyde til renovering af skoler, hospitaler og kommunale veje over de næste tolv år. En stor del af disse midler kommer fra den 100 milliarder euro særlige fond til infrastruktur og klimaneutralitet, hvorfra Slesvig-Holsten modtager 3,5 milliarder euro. Næsten to tredjedele af disse penge skal videregives direkte til kommunerne, hvilket er et positivt signal til den lokale udvikling.
Finansminister Silke Schneider (Alliance 90/De Grønne) understreger, at Slesvig-Holsten var den første forbundsstat, der nåede til enighed med de kommunale statsforeninger. Denne aftale hilses af mange som et nødvendigt skridt for hurtig og ubureaukratisk gennemførelse af midlerne. Samtidig er der bred konsensus i delstatsparlamentet om, hvor hastende foranstaltningerne er. Mens oppositionen har rost aftalen, er der opfordringer til, at midlerne udelukkende skal bruges til investeringer.
Ændringer i skolepolitikken
Et centralt element i den nye økonomipakke er den lovregulering, der fra og med skoleåret 2026/27 vil indføre lovmæssig ret til heldagstilbud i folkeskolen fra 1. klasse. Statsstyret har aftalt med kommunalforeningerne at dække 85 procent af udgifterne, hvilket giver kommunerne planlægningssikkerhed. Især familier nyder godt af denne forordning, da 70 procent af kvinderne i Slesvig-Holsten arbejder på deltid, som SPD's parlamentariske gruppeleder Serpil Midyatli understreger.
Finansieringsretningslinjerne for heldagsinvesteringsprogrammet har været i kraft siden den 17. juni og fastlægger, at der er op til 196 millioner euro til rådighed for at udvide de nødvendige faciliteter. Undervisningsminister Karin Prien understreger, at denne udvidelse er afgørende for uddannelsesmæssig ligestilling og styrkelse af børns grundlæggende færdigheder.
Udfordringer og muligheder
På trods af denne positive udvikling er der udfordringer og tilhørende kritik. SPD-parlamentsmedlem Martin Habersaat bemærker, at tidligere løfter ofte ikke er blevet holdt, og at der er pres for at bygge nye skolebygninger. Derudover udtrykker FDPs folketingsgruppeleder Christopher Vogt bekymring for, at de nye midler kan bruges til at lukke budgethuller i stedet for til de planlagte investeringer.
For at imødekomme udfordringerne efterlyser sponsorforeningerne større involvering i planlægningen af heldagsprogrammer. Dette anses for nødvendigt for fuldt ud at udnytte uddannelsespotentialet i skolerne. En undersøgelse fra Bertelsmann Fonden argumenterer for, at mange heldagsskoler ikke udnytter deres muligheder tilstrækkeligt, og at der derfor er et akut behov for en kvalitetsoffensiv.
Kommunerne har dog mulighed for at udvikle deres egne løsninger og etablere netværk, der muliggør et godt samarbejde mellem skoler og fritidstilbud. Det betyder, at de anvendte ressourcer også kan tjene til at fremme børns kognitive og sociale udvikling på længere sigt.
De kommende måneder vil vise, hvordan de nye retningslinjer implementeres, og midlerne vil blive brugt. Ansøgningsberettigede skolemyndigheder bør især være godt forberedte, fordi de første ansøgninger om heldagsudvidelse kan indsendes fra 1. september 2024. Så meget desto vigtigere bliver det, at de nødvendige tiltag bliver sat i værk hurtigt.