Stålindustrien i fare: Politikere kræver nødhjælp til job!

Stålindustrien i fare: Politikere kræver nødhjælp til job!

I en nylig pressekonference efter "Steel Summit" kom førende repræsentanter for tysk politik og industri sammen for at tale om de udfordringer, som den indenlandske stålindustri står over for. Blandt de fremmødte var forbundskansler Friedrich Merz, forbundsminister Lars Klingbeil, Gunnar Groebler fra Stålforeningen og Jürgen Kerner fra IG Metall. Et centralt tema var behovet for en industriel elpris for at sikre industriens konkurrenceevne, hvilket Friedrich Merz så som afgørende for stålindustriens overlevelse i Tyskland. "Stålproduktion er en nøglebranche," understregede Merz og påpegede de mange virksomheder og medarbejdere, der er påvirket af den aktuelle udvikling. Ifølge Deutschlandfunk skal politikere hurtigst muligt træffe foranstaltninger for at støtte omstillingen til klimaneutral stålproduktion.

Et kig på tallene siger noget: Råstålproduktionen i Tyskland faldt med omkring 12 procent til blot 17,1 millioner tons i første halvdel af 2025 - et niveau, der minder om finanskrisen i 2009. Industrien reducerer løbende sin produktionskapacitet, og uden konkurrencedygtige energipriser risikerer titusindvis af arbejdspladser at forsvinde, advarede IG Metall. I 2024 registrerede stålindustrien et fald i salget på 5,3 milliarder euro, mens konkurrencevilkårene vanskeliggøres væsentligt af billig konkurrence fra Asien, især fra Kina, og af USA's toldpolitik, som Tagesschau-1s.html rapporterer.

Branchens udfordringer

Stålindustrien står over for mange modgange: Høje energiomkostninger og presset fra billigt stål fra Asien udgør en massiv udfordring. Selvom Tyskland er den største stålproducent i EU, er den europæiske stålproduktion kun 14 procent globalt, mens Asien dækker næsten tre fjerdedele af den globale efterspørgsel efter stål. Situationer som disse er hårde for indenlandske producenter, og derfor opfordrer stemmer som dem fra CDU's generalsekretær Carsten Linnemann højlydt til EU's straftold på kinesiske konkurrenters prispolitik.

Ifølge Groebler vil særligt hårdt pressede regioner blive ramt af denne udvikling, da mange arbejdspladser her afhænger af stålindustriens udvikling. Omkring 4 millioner mennesker er beskæftiget i stålintensive industrier, hvoraf omkring 90.000 er direkte involveret i stålproduktion. En nytænkning i politik er derfor afgørende for at sikre social fred ved at bevare industriarbejdspladser.

Fremtidsudsigter og tiltag

En stråle af håb kunne være den planlagte statsstøttede industrielle elpris, som skal implementeres fra 2026 og kan give aflastning for energiintensive virksomheder. Udover store virksomheder som Thyssenkrupp, der planlægger at reducere sin arbejdsstyrke fra 27.000 til 16.000 i 2030, forsøger andre virksomheder også at reducere deres omkostninger med sparetiltag i personalesektoren. Salzgitter planlægger for eksempel årlige besparelser på 500 millioner euro i 2028, hvilket også kan føre til nedskæringer.

"Der er meget at gøre," fortsatte Merz, og der er få tegn på et opsving i efterspørgslen, især fra bygge- og maskinindustrien. Presset her er enormt, og uden opbakning fra politikerne var den enstemmige opfattelse på topmødet, at det bliver svært at få branchen på fode igen. Opfordringerne til øjeblikkelig politisk handling kan høres højt og tydeligt.

Samlet set viser ståltopmødet, at det ikke kun er tid til at kommunikere problemer, men også til at tage konkrete skridt til at forbedre situationen. Stålindustrien er og bliver en central del af den tyske økonomi, og det er alle aktørers ansvar at sikre dens fremtid.