Wadephul opfordrer til våbenhvile: En ny vej for udenrigspolitik!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Tysk udenrigspolitik står over for udfordringer fra kriser i Mellemøsten og Ukraine-konflikten. Udenrigsminister Wadephul leder efter løsninger.

Die deutsche Außenpolitik steht vor Herausforderungen durch Krisen im Nahen Osten und den Ukraine-Konflikt. Außenminister Wadephul sucht Lösungen.
Tysk udenrigspolitik står over for udfordringer fra kriser i Mellemøsten og Ukraine-konflikten. Udenrigsminister Wadephul leder efter løsninger.

Wadephul opfordrer til våbenhvile: En ny vej for udenrigspolitik!

Tysk udenrigspolitik befinder sig i et afgørende spændingsområde. På baggrund af en vaklende, regelbaseret liberal verdensorden skal det nye kabinet ledet af udenrigsminister Johann Wadephul i øjeblikket bevise sig selv. Presset er højt, ikke mindst på grund af Israels aggressive aktioner i Gaza-striben og stigende krav om en omdefinering af Europas rolle i disse turbulente tider. Flere og flere europæiske lande anerkender Palæstina som en stat, hvilket genstarter diskussionen om en to-statsløsning. NDR rapporterer, at Tyskland bør indtage en lederrolle her, mens Wadephul står over for udfordringen med at kombinere tættere forbindelser med USA med en selvstændig kurs mod Europa.

Hvordan har palæstinenserne det?

De geopolitiske spændinger er ikke nye. De palæstinensiske områder, som omfatter Østjerusalem, Vestbredden og Gaza-striben, har været besat af Israel siden 1967. Konflikten er igen blevet mere eksplosiv på grund af det seneste Hamas-angreb på Israel og de efterfølgende israelske angreb på Gaza. På trods af indsatsen fra internationale aktører, herunder FN's generalsekretær og mange landes udenrigsministerier, er realiseringen af ​​en to-statsløsning fortsat usikker. Undersøgelser viser, at der ikke har været valg i de palæstinensiske områder i over 15 år, hvilket yderligere komplicerer spørgsmålet om at føre forhandlinger, fordi Hamas er klassificeret som en terrororganisation af Israel. Deutschlandfunk gør det klart, at de palæstinensiske flygtninges tilbagevenden og det kontroversielle grænsespørgsmål udgør enorme forhindringer for fredsforhandlingerne.

Udsigten over Johan Wadephul

Wadephul har klart talt for en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og understreget behovet for at fremme forhandlingsprocessen. I sine udtalelser opfordrede han til en hurtig start på de forhandlinger, der skulle føre til oprettelsen af ​​en suveræn palæstinensisk stat. Tiden rapporterer, at Wadephul vil deltage i en konference arrangeret af Frankrig og Saudi-Arabien for at intensivere indsatsen for to-statsløsningen. Han advarer dog om, at annekteringer af besatte områder kan underminere de fremtidige muligheder for en stabil fred og opfordrer til mere humanitær hjælp til Gaza og øjeblikkelig løsladelse af gidslerne.

Situationen er kompleks, og meningerne er delte. Mens nogle eksperter mener, at to-statsløsningen er slået fejl, ser andre stadig muligheder i den. Formanden for Jødernes Centralråd i Tyskland udtrykker lignende bekymringer og ser ingen mulighed for forhandlinger. Ikke desto mindre forbliver kravet om en suveræn palæstinensisk stat i rummet; omkring 150 af de 193 FN-medlemmer har allerede anerkendt Palæstina som en stat.

Europas ansvar og presset fra USA

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har øget presset på Europa for at tage mere beslutsomt skridt mod Rusland. Samtidig efterlyser det internationale samfund større enhed i europæisk udenrigspolitik. Daniela Schwarzer, politolog, understreger, at Tyskland skal tage en klar holdning til folkeretten for at bevare troværdigheden. Kritik af Israels handlinger må ikke tabes af syne, selv om solidariteten med Israel forbliver uændret. NDR har interessante perspektiver på dette - behovet for at udvikle nye partnerskaber og uddybe eksisterende bliver mere og mere tydeligt.

De næste skridt i tysk udenrigspolitik er afgørende for Mellemøstens fremtid og også for Europas egen position i den globale sammenhæng. Der kræves en god hånd for at mestre den svære balancegang mellem det internationale samfunds krav og ens egne nationale interesser.