Budget 2026: Distrikt kæmper med skyhøje ungdomsomkostninger!

Budget 2026: Distrikt kæmper med skyhøje ungdomsomkostninger!

Budgettet for 2026 vækker begejstring i Alb-Donau-distriktet. Distriktsforvalter Heiner Scheffold introducerede ham i midten af ​​november og advarede om en meget anspændt økonomisk situation. Man taler om et ”massivt udgiftsproblem”, som primært skyldes stærkt stigende sociale udgifter. Disse udgifter omfatter blandt andet midler til pleje, ungdomsvelfærd, værgemål samt uddannelsestilskud som Bafög og støtte til dagplejere. Kontoret for Familie- og Ungdomsstøtte kræver særlig opmærksomhed, da det fremmer forsørgelsesomkostningerne, hvis enlige forældre ikke kan betale, som rapporteret på schwabisk.

Ungdomsudvalget drøftede situationen i intensivt samråd. Ifølge Michelle Flohr, leder af ungdoms- og socialafdelingen, er omkostningerne på området steget med næsten 40 procent i forhold til året før. Et kig på tallene viser, at udgifterne til integrationshjælp til mennesker med handicap på 2026-budgettet udgør i alt 67 millioner euro, hvilket udgør omkring en fjerdedel af det sociale budget. Ungdomsvelfærden fylder også en betydelig del og står også for en fjerdedel af det sociale budget, hvilket understreger disse spørgsmåls høje prioritet.

Stigende omkostninger og udfordringer

Det interessante er den lille, men mærkbare stigning i vedligeholdelsesomkostningerne. Det følger af en lovændring, der kræver udbetaling, indtil barnet fylder 18. Derudover stiger sager om truede børn, og ifølge KVJS Baden-Württemberg er antallet af sager fordoblet fra 2014 til 2023. Sammen med en stigning på 27 procent i psykiske lidelser blandt voksne viser det tydeligt, hvor akut behov for velfærdsydelser er.

Landsdækkende udgifter til børne- og ungdomsvelfærd skaber også overskrifter. I 2023 rejste de føderale, statslige og lokale myndigheder i alt 71,9 milliarder euro, hvilket repræsenterer en stigning på 9,2 procent i forhold til 2022. Den største andel af bruttoudgifterne, 67,9 procent, går til børnepasning, hvilket summerer til næsten 48,8 milliarder euro. Uddannelsesstøtten udgør også omkring 23,6 procent, hvilket svarer til 16,9 milliarder euro. På ungdomsvelfærdsområdet investeres 3,2 procent i ungdomsarbejdstilbud og -faciliteter, hvilket svarer til omkring 2,3 milliarder euro. Det er bemærkelsesværdige beløb, der går til at støtte unge mennesker.

Finansiering og langsigtet udvikling

Børne- og ungdomsvelfærd finansieres i høj grad via skatteindtægter, mens kun en mindre del er dækket af bidrag fra brugere og andre sociale udbydere. De offentlige myndigheders årlige fuldstændige undersøgelse af udgifter og indtægter spiller en afgørende rolle i planlægningen af ​​disse foranstaltninger og er et vigtigt grundlag for udviklingen af ​​børne- og ungdomslovgivningen. Dette viser, at de økonomiske udgifter til ungdomsvelfærd er steget med en faktor 3 siden 2005: fra 20,9 milliarder euro til 62 milliarder euro. Denne udvikling fremhæver de stigende krav til støttesystemer.

Samlet set kan det ses, at den økonomiske byrde og udfordringer på ungdomsvelfærdsområdet konstant er stigende. Lokale og landsdækkende politikere står over for opgaven med at møde disse udfordringer med kreative løsninger og tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme de unges behov i bydelen og udenfor.

Schwabisk rapporterer, at udgifter til ungdomsvelfærd fortsat vil være et centralt emne i fremtiden. Du kan finde mere information om børne- og ungdomsværns økonomi på Kinder-Jugendhilfe.info og i den aktuelle rapport fra Destatis.