Modstand mod SPD-kandidat: Vil Brosius-Gersdorf blive valgt?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forbundsdagen vælger nye forfatningsdommere den 4. juli 2025. Modstand mod SPD-kandidat Brosius-Gersdorf. Uklart flertal.

Bundestag wählt am 4. Juli 2025 neue Verfassungsrichter:innen. Widerstand gegen SPD-Kandidatin Brosius-Gersdorf. Unklare Mehrheitsverhältnisse.
Forbundsdagen vælger nye forfatningsdommere den 4. juli 2025. Modstand mod SPD-kandidat Brosius-Gersdorf. Uklart flertal.

Modstand mod SPD-kandidat: Vil Brosius-Gersdorf blive valgt?

Den politiske scene i Berlin i næste uge vil blive domineret af valget af tre forfatningsdommere. Som taz rapporteret, forventer Forbundsdagen at vælge de nye dommere i den føderale forfatningsdomstol (BVerfG). I centrum for diskussionen er SPD-kandidaten Frauke Brosius-Gersdorf. Hendes nominering vakte stærk modstand, især fra rækken af ​​CDU/CSU.

Brosius-Gersdorf er foreslået af Socialdemokratiet til en af ​​de to ledige dommerposter. Der er allerede betydelig modstand fra EU. Især hendes syn på emner som abort og mulig afkriminalisering har gjort mange CDU'er skeptiske. Dette understøttes yderligere af radikale abortmodstandere, der mobiliserer mod hendes kandidatur, mens Brosius-Gersdorf selv er en respekteret juraprofessor.

Politiske spændinger og modstand

Situationen er anspændt, fordi valget af kandidaterne kræver to tredjedeles flertal i Forbundsdagen. De politiske grupper skal arbejde sammen, så afstemningen giver et positivt resultat. Unionen foreslår Günter Spinner, en kendt dommer, som modkandidat. Resultatet af afstemningen er også usikkert, da FDP ikke længere har været repræsenteret siden sidste forbundsvalg, og venstrefløjen stadig venter på, at Unionen tilbyder samtaler. Udelukkelsen af ​​AfD som potentiel flertalskilde kan gøre beslutningen om nomineringerne endnu sværere.

Et andet eksplosivt spørgsmål er forfatningsdommernes rolle i den politiske diskurs. Kritikere frygter hvordan NZZ viser, at hvis dommerne er for politisk påvirkede, kan BVerfG's omdømme blive undermineret. Sådanne bekymringer er særligt udtalte med hensyn til Brosius-Gersdorfs venstreorienterede tro.

Retsstrukturen og det kommende valg

Den nye udnævnelse var påtrængende nødvendig, fordi Josef Christ, dommer ved Første Senat, har overskredet aldersgrænsen. Unionsfraktionen stolede oprindeligt på Robert Seegmüller, men hans forslag mislykkedes på grund af De Grønnes veto. Andre kandidater som Eva Menges og Oliver Klein fra Forbundsdomstolen blev også bragt i spil, men med ringe respons. De daglige nyheder bemærkede, at torsdagens afstemning repræsenterer en varm kartoffel for alle involverede. Ud over søgningen efter en passende ny præsident for BVerfG er yderligere udskiftninger nødvendige.

Manglen på klarhed omkring Brosius-Gersdorfs kandidatur og reaktionerne på det viser, hvor stærkt politiske overbevisninger kan polariseres selv inden for en forfatningsdomstol. Det er endnu uvist, om fraktionerne kan overvinde deres uenigheder for at nå til enighed.