Hajararm i Bodensøen? Klædetøj vækker sensation!
Opdagelsen af en skygge i Bodensøen sætter gang i spekulationer om hajer – det var bare et kæledyr.

Hajararm i Bodensøen? Klædetøj vækker sensation!
Den 23. september 2025 vakte en uhyggelig observation i Bodensøen opsigt: En mørk skygge i vandet fik beboere og svømmere til at mistænke, at en haj kunne være i området. Men det helt klare fulgte hurtigt efter, da en opmærksom forbipasserende afslørede, at det formodede rovdyr var et harmløst krammedyr, der blev fisket op af vandet af en kvinde fra Constance. Denne bizarre situation rejste spørgsmålet om, hvorvidt hajer som tyrehajen (Carcharhinus leucas) teoretisk kunne leve i Bodensøen.
Tyrehajen er medlem af requiem-hajen og er kendt for at trives i både saltvand og ferskvand. Denne ekstraordinære evne til at osmoregulere gør det muligt for hajer at regulere deres saltbalance, hvilket også giver dem mulighed for at overleve i floder og søer. Faktisk er tyrehajer blevet observeret i farvande som Mississippi, Amazonas og Zambezi, hvor de endda er blevet set i Golfdamme i Australien. De besteg også adskillige strømfald i Nicaragua-søen via Río San Juan og fandt et hjem der.
Hvor farlige er tyrehajer?
Tyrehajer når en betydelig størrelse: hunnerne kan blive op til 3,5 meter lange, mens hannerne kan nå omkring to meter. Disse hajer foretrækker lavt vand, især nær bredden og ved flodernes udmunding. De er opportunistiske rovdyr, der jager i grumset vand og betragtes som en trussel mod mennesker, især i sommermånederne, hvor de er ansvarlige for mange hajangreb. I alt 75 uprovokerede angreb blev dokumenteret, herunder 23 fatale hændelser.
Udseendet af tyrehajerne er slående: grågrønlig i farven med en hvid undermave, de virker kødfulde på grund af deres tykke krop og brede snude. Deres karakteristiske træk omfatter den næsten rektangulære rygfinne og fraværet af den interdorsale højderyg. I den aktuelle diskussion om sikkerheden i Bodensøen er faren fra tyrehajer dog foreløbig ubegrundet. Da Bodensøen ikke er forbundet med havene via store flodsystemer, er risikoen for, at denne hajart koloniserer ekstremt lav.
Befolkningsstatus og betydning af tyrehajen
På trods af deres tilpasningsevne er bestande af tyrehajer truet på verdensplan. Eksperter vurderer, at bestandene er faldet med 30 til 50 procent, hovedsageligt på grund af tab af levesteder og overfiskning. I Costa Rica er der allerede truffet beskyttelsesforanstaltninger for at stabilisere befolkningerne igen. Nuværende udfordringer omfatter, men er ikke begrænset til, langsigtet genopretning af bestande, hvilket potentielt kan tage 20 år eller længere.
Sammenfattende giver denne hændelse i Bodensøen ikke kun en dosis spænding, men stimulerer også diskussionen om bosættelse og beskyttelse af hajer i vores farvande. Når vi svømmer i Bodensøens flammende vand på varme sommerdage, bør vi være opmærksomme på, at marine økosystemer og deres indbyggere, såsom tyrehajen, har brug for vores beskyttelse og spiller en vigtig rolle i at bevare biodiversiteten.