Økonomisk nød i Baden-Württemberg: Kommunerne er på vej mod vendepunktet!

Økonomisk nød i Baden-Württemberg: Kommunerne er på vej mod vendepunktet!

Finanskrisen i kommunerne i Baden-Württemberg forværres fortsat. En aktuel rapport fra distriktsrådet viser, at af 35 distrikter er hele 31 i minus. Distriktsformand Joachim Walter advarer allerede nu om, at kommunerne har nået "tippepunktet". Det, der er særligt bekymrende, er prognosen om, at yderligere 110 millioner euro forventes at stå i minus ved årets udgang. Denne alarmerende udvikling har tvunget adskillige distrikter til at optage ny gæld eller reducere investeringer, mens 25 af dem er i stand til at trække på eksisterende reserver. Ifølge SWR er der planlagt et krisemøde med delstatsregeringen denne fredag ​​for at diskutere løsninger.

Årsagerne til disse økonomiske vanskeligheder er forskellige. Omkostningsstigninger, især inden for den sociale sektor, klinikker og lokal transport, belaster de kommunale budgetter. De mest berørte distrikter omfatter Main-Tauber-distriktet, Rems-Murr-distriktet, Calw, Freudenstadt, Rhein-Neckar-distriktet og Lörrach. I denne sammenhæng opfordrer Walter ikke kun til støtte fra staten og den føderale regering, men også en omfordeling af momspoint til fordel for kommunerne. Baden-Württemberg kommunernes andel af momsen udgør i øjeblikket omkring 1,1 milliarder euro.

Hjælpeforanstaltninger og investeringsfonde

I maj 2023 lovede delstatsregeringen startstøtte på omkring 3 milliarder euro til at støtte kommunerne. Derudover er Den Kommunale Investeringsfond (KIF) med til at forbedre kommunernes økonomiske situation. Denne fond, som har haft et volumen på 1.115 millioner euro siden 2021, støtter vigtige byggeprojekter såsom skoler, hospitaler og renoveringer. Midlerne stilles til rådighed i henhold til strenge retningslinjer for finansiering, som er udarbejdet i samarbejde med kommunale foreninger og ministerier, som Baden-Württemberg Finance forklarer.

Der forventes også et kommunalt investeringstilskud (KIP) på omkring 1,3 milliarder euro for 2024. Denne faste sats skal hjælpe kommuner med at forbedre deres generelle investeringskapacitet uden at være bundet til en specifik anvendelse. Især dårligt præsterende kommuner nyder godt af yderligere midler stillet til rådighed gennem udligningsfonden. Fordelingen af ​​disse midler besluttes af udvalg i regionsrådene, hvoraf de fleste er sammensat af lokale repræsentanter.

Føderal støtte

Finansiering af kommuner er ikke kun et statsligt anliggende. Forbundsfinansministeriet understreger, at staterne er ansvarlige for passende økonomiske ressourcer til kommunerne. Samtidig yder den føderale regering et vigtigt bidrag til at styrke den kommunale infrastruktur. Forbundsregeringen har øget støtten til økonomisk svage kommuner gennem forskellige finansieringsprogrammer, hvilket kan betyde en høj finansieringsrate på op til 90 procent.

Ændringen i det kommunale økonomiske landskab kræver ikke kun statsstøtte, men også innovative koncepter for at sikre byers og kommuners økonomiske handleevne. Presset på kommunerne, især i tider med stigende leveomkostninger og generel inflation, vil fortsætte med at stige. Kun gennem samarbejde mellem de føderale, statslige og lokale myndigheder kan der fastholdes en kurs, der sikrer offentlige ydelser og lokalt selvstyre på længere sigt.