Feministisk utopi: Dronninger ved Schiller-dagene i Dortmund!

Feministisk utopi: Dronninger ved Schiller-dagene i Dortmund!

Som en del af årets Schiller Days i Dortmund vækker produktionen "Queens" opsigt. I sin forestilling præsenterer instruktør Marie Senf de klassiske karakterer fra Schillers "Maria Stuart" i et helt nyt lys. I stedet for den håbede lykkelige slutning tager produktionen publikum med ind i en verden, der kombinerer mytiske og futuristiske elementer. I begyndelsen af ​​forestillingen optræder Elizabeth I og Mary Stuart fra en overdimensioneret livmoderskulptur, som allerede signalerer et klart udsagn om værkets feministiske perspektiv. Der sættes spørgsmålstegn ved den patriarkalske kønsorden, som var stærk i Schillers original. Som Rheinpfalz rapporterer, er denne produktion ikke kun en tilpasning, men også en kritisk revision af de konservative kønsteorier, som forfatteren udbredte i det 18. århundrede, og repræsenterer dermed en bro til feministisk litteraturforskning.

Men hvad handler de feministiske revisioner om? Et kig i litteraturen viser, at historiske bearbejdelser af "Maria Stuart" som Charlotte Birch-Pfeiffers "Elisabeth" og Marie von Ebner-Eschenbachs "Maria Stuart i Skotland" allerede sætter kvindeperspektivet i centrum. Disse værker udviklede ikke kun potentialet for feministisk overvejelse, men gav også næring til diskussionen om kanonisering af kvindelitteratur. Disse aspekter behandles detaljeret i litteraturforskningen, for eksempel af Barbara Becker-Cantarino. Fokus på kønsroller og den kritiske undersøgelse af mandlige dominansstrukturer er centrale temaer i hendes arbejde.

Et spejl af kønsroller

Det feministiske perspektiv, der er særligt tydeligt i “Queens”, er resultatet af årelange debatter om kønsidentitet og kvindefrigørelse. Becker-Cantarino kritiserer i sine analyser den traditionelt mandsdominerede litteraturvidenskab, som ofte har devalueret kvinder og deres værker. Mandlige forfatteres kontrol over kvinders litterære produktion, som hun betegner som "kønscensur", er fortsat et centralt punkt i diskussionen om ligestilling i litteraturen.

Fremstillingen af ​​kvinder som enten idealiserede eller dæmoniserede skikkelser i middelalderen var med til at forstærke stereotype kønsroller. Becker-Cantarino bruger et eksempel til at beskrive, hvordan kvindebilledet gradvist blev ændret af sociale forandringer i det 18. og 19. århundrede. Kvinders produktion af litteratur førte til et mere differentieret kvindebillede og satte spørgsmålstegn ved tidens patriarkalske strukturer.

Afgang til nye dimensioner af teaterkunst

Kombinationen af ​​samtidsteater og dybdegående litterær analyse bringer et frisk pust til festivalen og inviterer publikum til refleksion. Forestillingen “Queens” bliver et imponerende eksempel på, hvordan produktioner også kan bruges som platform for sociale diskussioner - i Schillers tidløse tematikkers ånd.