Akut advarsel: Kommuner er på vej mod 30 milliarder euro i gæld!

Akut advarsel: Kommuner er på vej mod 30 milliarder euro i gæld!

Spørgsmålet om kommunal økonomi står højt på dagsordenen i øjeblikket. Som Achim Brötel, den nye formand for distriktsrådet i Baden-Württemberg, understreger, er kommunerne truet med alvorlige økonomiske flaskehalse. Budgetplanlægningen skal til efteråret, hvilket ikke kun vil påvirke byernes og kommunernes økonomiske situation, men også få mærkbar indflydelse på borgernes hverdag. "Vi er på vej mod et tab på over 30 milliarder euro," sagde Brötel, der også arbejder som distriktsadministrator i Neckar-Odenwald-distriktet og leder det tyske distriktsråd. Han beskriver situationen som dramatisk og opfordrer til hurtig hjælp fra politikere i stedet for at vente til 2026, som Staatsanzeiger rapporterer.

Særligt bekymrende er, at man nogle steder allerede overvejer mulige tiltag, der kan omfatte aflysning af busruter og kulturtilbud. Denne udvikling kan tilskynde til fremkomsten af ​​ekstreme partier, efterhånden som den folkelige utilfredshed vokser. De seneste år har vist, at selvom de kommunale indtægter er steget med 3,5 %, er udgifterne steget med 8,8 %. En årsag til dette er de stærkt øgede udgifter til sociale ydelser, som ifølge tal fra Schader Fonden gav et underskud på 24,3 milliarder euro i 2024. Det er en stigning på næsten 300 % i forhold til tidligere år. Det er usandsynligt, at lokale beslutningstagere let kan unddrage sig disse udfordringer.

Gæld og underskud

Samtidig viser kommuneregnskabet 2025, at kommunernes økonomiske situation er brudt sammen over hele linjen. De stagnerende skatteindtægter afspejler den svage økonomi og betyder, at vigtige udgifter som personale og sociale ydelser vokser uhæmmet. "De strukturelle problemer, især med sociale udgifter, er uløste," advarer Brigitte Mohn fra Bertelsmann Fonden. Hun understreger, at de store underskud sætter spørgsmålstegn ved kommunernes økonomiske formåen, som står for over 50 % af de offentlige investeringer. Kommunernes opgaver er gennem årene blevet udvidet, men ikke tilstrækkeligt finansieret. Det viser, at vi står i et dilemma: Flere og flere opgaver bliver løst uden de nødvendige penge, og kommunerne er strukturelt underfinansierede.

Udgifterne til sociale ydelser er især steget dramatisk med omkring 11,7 % på områderne integrationshjælp og børne- og ungdomsvelfærd. I lyset af disse tal bliver det klart, hvor presserende reformer er nødvendige for at stabilisere kommunernes økonomiske situation. Det er stadig uvist, om den fremtidige pagt, der er forudset i koalitionsaftalen fra den nye forbundsregering, som har til formål at styrke den kommunale økonomiske kapacitet, også giver konkrete reformforslag. Det nuværende pessimistiske syn på kommunernes økonomiske udsigter rejser tvivl om dette, da [Bertelsmann Stiftung](https://www.bertelsmann-stiftung.de/de/themen/aktuelle-melden/2025/juli/kommunale-finanzen-groesstes-streit-in-der-gescheichte-der-bunden republik) stater.

Det presserende behov for statsreform bliver tydeligt ikke kun i politiske diskussioner, men også i workshops, som dem, der for nylig er arrangeret af Schader-fonden og Darmstadt University of Applied Sciences. Her blev der drøftet tilgange til reformmuligheder, som både skal fokusere på kommunernes udgifter og indtægter. Uwe Zimmermann, fra den tyske sammenslutning af byer og kommuner, understregede, at udfordringer som digitalisering, reduktion af bureaukrati og klimabeskyttelsestiltag aktivt skal tages op. Dette er den eneste måde, hvorpå samfund kan overleve en kritisk situation uden at bringe grundlaget for social samhørighed i fare.