Trump viser plan for fred i Gaza-krigen – Hamas under pres!

Trump viser plan for fred i Gaza-krigen – Hamas under pres!

I den nuværende situation i Mellemøsten er spændingerne blevet dybere, efter at den amerikanske præsident Donald Trump præsenterede en ny fredsplan. Den 1. oktober 2025 fremlagde Trump en 20-punktsplan, der skulle skabe håb om at deeskalere Gaza-krigen. Konceptet blev diskuteret på et møde med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. I betragtning af den vanskelige situation gav Trump Hamas en frist på "omkring tre eller fire dage" til at reagere på planen. Denne deadline kan være afgørende for de næste skridt i denne komplekse konflikt, som allerede har påvirket mange mennesker, som [Schwarzwälder Bote](https://www.schwarzwaelder-bote.de/content.lage-im-ueberblick-warten-auf-hamas- Answer-trump-sets-frist.969b6fb6-1572-47f2-880b-d57280f82d0c.html) rapporter.

Fredsplanen omfatter blandt andet frigivelse af alle 48 israelske gidsler inden for 72 timer. Til gengæld vil Israel gerne løslade flere hundrede palæstinensere fra fængslet. Derudover er der planlagt en gradvis tilbagetrækning af den israelske hær fra Gaza-striben. En spændende pointe er, at Hamas-medlemmer kan modtage amnesti, forudsat at de opgiver deres våben. Disse tilbud kunne, i det mindste i teorien, repræsentere et skridt mod fred. Der er dog bekymringer i Hamas om, at planen tjener Israels interesser og derfor betragtes med skepsis, bemærkede en højtstående Hamas-embedsmand.

Reaktioner fra nabolande og det internationale samfund

Reaktionerne på Trumps plan har været blandede. Egypten, Tyrkiet og Qatar har hilst forslaget velkommen, mens Netanyahus ekstreme højre koalitionspartnere lægger pres på regeringen for at annektere Gaza-striben. På internationalt plan støtter ledere som François Macron og António Costa planen og presser på for en to-statsløsning. Den Palæstinensiske Myndighed har også hilst forslaget velkommen og ser det som et skridt i den rigtige retning. Forbundsudenrigsminister Johann Wadephul beskrev planen som en "unik mulighed" for fred og humanitær bistand. FN er også klar til at yde støtte, herunder humanitær bistand, for at afhjælpe den katastrofale situation i Gaza-striben, som ZDF rapporterer.

På den anden side er der dog bekymring for, at Hamas kan være tilbageholdende med at løslade sine gidsler på én gang, hvilket ville reducere dens forhandlingsstyrke. Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrede den militante islamiske gruppe til at gå med til planen. Tiden er ved at løbe ud, og det politiske pres vokser for at presse forhandlingerne fremad. Sikkerhedsaspektet er heller ikke forsømt: Planen opfordrer til træning af palæstinensiske politistyrker af en international styrke for at forhindre fremtidige konflikter.

Et kig på fredsprocessens historie

Et kig på fredsprocessen i Mellemøsten viser, at der har været talrige diplomatiske bestræbelser på at løse konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Yitzhak Rabins og Yasser Arafats håndtryk i 1993 er en symbolsk dato i denne historie. Men på trods af alle de anstrengelser, der er gjort gennem årtier, forbliver konflikten uløst. Kritikere kritiserer ofte manglen på politisk vilje på begge sider og de igangværende voldshandlinger, som flytter fokus fra konflikthåndtering til konfliktløsning. Oslo-aftalen fra 1990'erne vakte for eksempel i første omgang forhåbninger, men disse blev ikke opfyldt.

I lyset af den seneste udvikling er spørgsmålet, om Trumps plan kan skabe den ønskede forandring. Støtten fra nogle internationale aktører kunne være med til at bringe forhandlingerne fremad, og samtidig gøre det klart, at der stadig er mange stopklodser. Det er stadig at se, hvordan Hamas vil reagere på planen, og om freden er i sigte, eller om lidelserne for befolkningen i Gaza-striben vil fortsætte, som Wikipedia udførligt viser.