Tvist om Kirchweg i Schwenningen: privat eller offentlig?

Tvist om Kirchweg i Schwenningen: privat eller offentlig?

Der sker meget i det lille samfund Schwenningen am Heuberg. Striden om en privat sti, som kommunen vil erklære som offentlig, giver anledning til heftige debatter. Jürgen Klemm og Claudia Hogenhuis, som har boet på Hauptstrasse 43 i seks år og drevet en naturlægepraksis der, er hovedpersonerne i denne konflikt. De ejer en ejendom, som kirkestien går over, som er udpeget som privat sti, men det ser kommunen bort fra. Det skriver Schwäbische.de, at striden først tog fart, da et byggeprojekt startede i kvarteret, og der opstod spørgsmål om erstatningsansvar for mulige skader forårsaget af entreprenørmateriel. Klemm og Hogenhuis forbød derefter bygherren at krydse deres ejendom.

Med henvisning til instituttet for "uminnelige forældelsesfrister" hævder samfundet, at kirkestien er en offentlig vej. Denne særregel fra romerretten siger, at en ret anses for at eksistere, hvis den er blevet udøvet uafbrudt over længere tid. Sådan udtrykker Juraforum det: "Enorm forældelse er en juridisk institution, der ikke er reguleret ved lov" og er særlig vigtig på juridiske områder som vejret og naboret. Det har en juridisk funktion, der adskiller sig fra civilloven.

Den juridiske baggrund

Instituttet for umindelige forældelse er ikke forankret i Civil Code, men er baseret på sædvaneret, hvilket medfører en høj grad af kompleksitet i bevisførelsen. Kravene omfatter blandt andet uafbrudt udøvelse af retten i en periode på mindst 40 år og fravær af erindringer om det modsatte fra de foregående 40 år. Disse punkter repræsenterer MTR Juridisk klar, som også forklarer, at der er tale om en særlig erhvervelsesform, som sjældent anvendes i moderne retspraksis.

Samfundet baserer sit krav på et distriktsatlas fra 1872 til 1875 til støtte for sin påstand. Men Klemm og Hogenhuis ser dette som et misbrug af en juridisk institution og frygter ekspropriation uden kompensation. De fremfører deres egne beviser, der beviser, at kirkevejen er privat, herunder en tinglyst vejret fra 1970'erne og et mislykket købstilbud fra kommunen i 1998.

Aktuel udvikling og udsigter

Som følge heraf anlagde de to sagsøgere sag mod kommunen. Et første møde har allerede været afholdt i Sigmaringen Forvaltningsret, og et andet følger for at høre erklæringer fra to ældre vidner, som vil bekræfte brugen af ​​kirkestien før 1964. I første omgang besluttede retten, at kirkestien skulle betragtes som en privat vej - en kendelse, der endnu ikke er juridisk bindende. En appel kan til enhver tid eskalere situationen igen. Borgmester Ewald Hoffmann forklarede, at kommunen ville afvente dommen for ikke at tage nogen forhastede skridt.

Denne strid om kirkevejen er et eksempel på kompleksiteten af ​​naboskabsretten og den umindelige forældelsesfrist i Tyskland. Det er fortsat spændende at se, hvordan situationen vil udvikle sig, og om der i sidste ende kan findes en løsning, som er acceptabel for alle involverede.