Lærere i nød: Skolereformer presser sulten efter uddannelse til det yderste!

Lærere i nød: Skolereformer presser sulten efter uddannelse til det yderste!

I en bekymrende situation samledes uddannelseseksperter og skolerepræsentanter på gymnasiet Gosheim-Wehingen. Det statslige parlamentsmedlem Niko Reith fra FDP inviterede folk til dette "rundebordsbord" for at diskutere de presserende udfordringer i skolesystemet. Årsagen hertil er de kommende reformer og delstatsvalget den 8. marts 2026. Blandt de fremmødte på mødet var rektor Christiane Glaser og vicerektor Oreste Föhr fra gymnasiet Gosheim-Wehingen samt Patricia Staron og Heiko Keller fra andre uddannelsesinstitutioner.

Et centralt emne var skolereformen, som træder i kraft i Baden-Württemberg fra skoleåret 2024/25. Det ledsages blandt andet af genindførelse af den obligatoriske folkeskoleanbefaling for gymnasierne og sletning af mellemskolebeviset. Fra det kommende skoleår 2025/26 vil der også være tilbagevenden til det ni-årige gymnasium (G9). I denne sammenhæng sagde Patricia Staron, at ændringerne allerede lægger et betydeligt pres på skolehverdagen, hvilket blev delt af de fremmødte. En klar struktur og gennemtænkt implementering af nye ideer er i stigende grad påkrævet.

Overvældende skoler

Men det er ikke kun strukturelle ændringer, der giver hovedpine for skolerne. Vicedirektør Heiko Keller fremhævede implementeringen af ​​disse reformer og kritiserede det faktum, at mange nye regler endnu ikke er blevet klart defineret. Især det nye obligatoriske fag ”Informations- og medieundervisning” rejser spørgsmål. Den høje administrative byrde, der pålægges skolesekretærer, bliver også mødt med utilfredshed, da der ofte ikke ydes passende aflønning.

Et andet presserende problem er inkluderende undervisning. Der er stor usikkerhed, når det kommer til at håndtere vanskelige børn, og mange skoler føler sig alene i den forbindelse. På trods af retten til ikke-diskriminerende og retfærdig uddannelse for alle studerende, viser status quo stadig et betydeligt forbedringspotentiale siden ratificeringen af ​​FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, ifølge Bertelsmann Foundation.

Synlige konsekvenser af pjækkeri

Eftervirkningerne af corona-pandemien kan også ses i det stigende antal pjækkere. Lærere påtager sig i stigende grad yderligere roller, såsom psykologer eller socialrådgivere, hvilket øger byrden endnu mere. Kulturministeriets retningslinjer for bekæmpelse af pjækkeri opleves af pædagogerne som utilstrækkelige, hvilket understreger det presserende behov for handling.

"Vi er ved at nå vores grænser her!"– Sådan opsummerede en lærer følelsen hos mange kolleger. Behovet for at opnå større påskønnelse af pædagogisk arbejde er allestedsnærværende. En undersøgelse viser, at motiverede lærere er den vigtigste faktor for elevernes læringssucces. Dette går hånd i hånd med resultaterne af, at individuel støtte og mindre klasser kan yde et afgørende bidrag til læringssucces. Det rejser spørgsmålet om, hvordan skolerne skal indrettes i fremtiden.

Kravene til uddannelsessystemet er stigende, og børns behov bliver mere og mere forskelligartede. Diskussionen omkring skolereformer viser klare tendenser: Uddannelse er et vigtigt gode, der er centralt for både den enkeltes trivsel og vores samfund. Når det kommer til fremtiden for vores skoler, bør ingen stå tilbage.

Resultaterne af de aktuelle diskussioner vil vise, i hvilket omfang uddannelsespolitikken i Baden-Württemberg kan reagere på udfordringerne. Vi kan kun håbe, at disse vigtige spørgsmål vil blive taget i betragtning ved det kommende delstatsvalg.